Af Fie West Madsen - 10/09-17 20:09

Susanne fra Kolding hittede verden over: Nu lever hun et helt andet liv langt fra Danmark Susanne fra Kolding hittede verden over: Nu lever hun et helt andet liv langt fra Danmark

I midten af 1990'erne var hun en international popstjerne og hittede verden over med nummeret 'Dub-I-Dub', men i dag lever Susanne Georgi, der er født i Kolding, en tilværelse langt fra både rampelys og popberømmelse.

storybild

Susanne Georgi, den ene halvdel af musikgruppen Me and My. (Billede: THOMAS SJØRUP)

Det fortæller den i dag 41-årige tidligere Me & My-sangerinde i et interview til DR.

I en alder af bare 18 år oplevede hun at blive en verdensstjerne, da nummeret 'Dub-I-Dub' med ét var et verdensomspændende hit, og hende og søsteren Pernille Georgis selvbetitlede debutplade 'Me & My' solgte svimlende to millioner eksemplarer.

Men midt i succesen besluttede både Susanne og hendes søster at forlade Danmark til fordel for det lille land Andorra, der ligger mellem Frankrig og Spanien, hvor der både var vamt, og man i øvrigt også var fri for at betale skat.

Me & My-søstrene brugte en del af de penge, de havde tjent på en verdensturné, på at købe sig hvert et hus i Andorra, hvor Susanne Georgi stadig bor den dag i dag - omend hendes tilværelse har ændret sig meget.

Susanne Georgi fortalte i 2016 i Aftenshowet historien bag, hvordan verdenshittet 'Dub-I-Dub' blev til. Det skete en aften, hvor hun selv sad til en fest og kom på 'noget med dub-i-dub'. Hun optog det efterfølgende på kassettebånd.

»Det sendte vi til vores daværende producer, som fik lavet en hel anden version. men vi kunne slet ikke komme på nogen tekst. Det var sådan en lidt groovy soulversion, så fik han fingrene i det, og det blev meget federe. En danceversion. Så udviklede det sig, men vi kunne bare ikke finde på noget (teksten),« fortalte Susanne Georgi i Aftenshowet.

Den tidligere popstjerne er i dag iværksætter bag sit eget smykkefirma Molly's Dream, der er opkaldt efter Susanne Georgis egen syv-årige datter. Ideen til firmaet kom, fordi datteren var for tidligt født, og derfor fik Susanne Georgi lavet et smykke med datterens fingeraftryk - et smykke flere i hendes bekendtskabskreds siden viste interesse for, og så var kilen til et firma lagt.

Udover sin datter Molly på syv år har Susanne Georgi også datteren Molly på fem år med sin andorranske mand Xavier, og selvom hun er glad for at bo i det lille fyrstedømme, så kan hun godt have det svært med, at hendes døtre ikke er lige så tæt knyttet til det danske.

»Det kan godt gøre lidt ondt på mig, hvis mine piger ikke bliver helt flydende på dansk. De taler sproget, men har ret meget accent. Selvom de er halvt danske, siger de, at de er andorranere, hvis de bliver spurgt,« siger Susanne Georgi til DR.

Selvom hun ikke længere lever af at lave pophits, så er musikken er dog ikke endegyldigt lagt på hylden i Susanne Georgis liv. Hun har nemlig også åbnet en sangskole i Andorra, hvor hun underviser både børn og voksne i sange på engelsk.

Den tidligere Me & My sangerinde deltog også i 2009 i det internationale melodi grand prix for Andorra, og så forsikrer hun i øvrigt om, at hun aldrig bliver træt af nummeret 'Dub-I-Dub'.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx