Af - 25/12-13 12:41; Opdateret: 25/12-13 16:11

Iron Maiden tjener på musik-tyveIron Maiden tjener på musik-tyve

Musiktyveri er et problem, som musikbranchen stadig prøver at komme til livs. Heavy metal-bandet Iron Maiden går i den modsatte grøft, og arrangerer koncerter for tyvene

storybild

Forsanger Bruce Dickinson og resten af heavy metal-bandet 'Iron Maiden' bruger pirat-kopierings- statistikker til at planlægge deres koncerter (Billede: Polfoto)

Musikbranchen prøver til stadighed at løse problemet med ulovlig downloading af musik. Afslørede musiktyverier ender ofte i retten, men det engelske heavy metal-band 'Iron Maiden' går en anden vej. Det skriver Torrentfreak.com.

Rockmusiker giver hjemløs eks-bandmedlem en ny chance
Rockmusiker giver hjemløs eks-bandmedlem en ny chance

Iron Maiden prøver en mere positiv tilgang til piratkopiering, end bare at anlægge sag mod musik-tyvene. Bandet bruger nemlig disse fil-delinger af musikken til at spore, hvor musikken bliver delt, og planlægger så deres turné-datoer herefter. Og dette er ikke uden succes.

Over de seneste år har adskillige undersøgelser vist, at typiske fil-delere, eller musik-pirater, bruger flere penge på lovlige køb, inklusiv koncertbilletter og merchandise.

Året der gik: 10 musikalske højdepunkter
Året der gik: 10 musikalske højdepunkter

Den mest logiske forklaring på dette, er, at 'piraterne' er mere engagerede end dem, der ikke deler musikfiler ulovligt. Desuden dækker deres lovlige køb, af for eksempel koncertbilletter og merchandise, værdien af de ulovlige downloads.

Dette betyder, at de kriminelle fil-delere af musik, faktisk er de bedste kunder for musikindustrien. Derfor er det muligvis en bedre forretning at belønne disse musik-tyve, frem for at sagsøge dem.

P6-stjerner indtog Koncerthuset
P6-stjerner indtog Koncerthuset

Det er præcis hvad det engelske heavy metal-band Iron Maiden gør nu. Musikveteranerne bruger statistik-firmaet 'Musicmetric', til at se hvor deres musik bliver downloadet ulovligt, og i hvor høj grad den ulovlige fil-deling forekommer.

Musicmetric's direktør Gregory Mead mener, at den ulovlige fil-deling kan omsættes til værdifuld viden, og siger til Cite:

- Hvis du ved hvad der driver folk, så kan du maksimere værdien af din fan-base. Kunstnere kunne sige 'vi bliver piratkopieret, lad os gøre noget ved det', eller 'vi er populære på det her sted, lad os holde en koncert'.

I stedet for at sagsøge fil-delerne, bruger Iron Maiden informationen som et input når de planlægger deres turnéer, og det er med succes. Lige nu er bandet mest populære indenfor pirat-kopiering iblandt brazilianske musik-pirater med 463,467 downloads de seneste år. Bandet er også relativt populært i Chile med 1,300 downloads per 100,000 internet-brugere, der i alt bliver til 70,932 downloads.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx