Af Sebastian Kirk - 28/08-17 15:40

Har du hørt den? Popstjerne smadrer alle rekorder med ny sangHar du hørt den? Popstjerne smadrer alle rekorder med ny sang

Taylor Swifts nye single tager verden med storm.

storybild

Taylor Swifts nye single, Look What You Made Me Do, er allerede et stort streaming-hit på YouTube og Spotify. (Billede: SUZANNE CORDEIRO)

Vi er stadig kun i august, men årets helt store hit er muligvis allerede landet.

I hvert fald har Taylor Swift for nylig sendt en ny single på gaden, og på kort tid har den amerikanske popstjerne slået to markante streaming-rekorder med sit nye nummer.

'Look What You Made Me Do', som sangen hedder, blev lagt på YouTube fredag dansk tid i en version, hvor lyrikken toner frem på skærmen i form af en tre en tre et halvt minutter lang tegnefilm. Der er ikke engang tale om en decideret musikvideo, men efter 24 timer var den blevet set mere end 19 millioner gange.

Det er ny rekord - med længder - på Googles videostreaming-platform, hvor den gamle rekord lød på 'sølle' ni millioner. Den blev sat af The Chainsmokers ft. Coldplay med nummeret 'Something Just Like This' for et halvt år siden. Det skriver Variety.

Taylor Swifts nye single er dog ikke færdig med at slå rekorder. Natten til mandag dansk tid landede musikvideoen til sangen nemlig, og i skrivende stund er den blevet set 19 millioner gange - på et halvt døgn.

Også på Spotify har lytterne taget ekstremt godt imod Taylor Swifts nye single. Her blev den streamet mere end otte millioner gange det første døgn, hvilket også her er ny rekord. Den ligger naturligvis også nummer et på den svenske musiktjeneste, hvor sangen siden udgivelsen er blevet afspillet omkring 4,5 millioner gange dagligt.

Du kan se videoen og høre sangen herunder:

LÆS OGSÅ: Michael Jacksons datter vakte opsigt ved kæmpe prisshow: - Vi må kæmpe imod!

LÆS OGSÅ: Taylor Swift chokerer: Nu skal Kanye West dø

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx