Af - 18/08-14 21:35; Opdateret: 19/08-14 11:03

Emmelie om ny single: Den handler om mændene i mit livEmmelie om ny single: Den handler om mændene i mit liv

Det er den mest personlige sang, jeg nogensinde har skrevet, lyder det fra Eurovision-vinderen, der har en ny single på gaden i dag.

storybild

Emmelie de Forest lægger den pæne pige på hylden i ny sang. (Billede: Polfoto/arkiv)

Vi kender hende, som den pæne pige, der tog til Malmø, charmerede hele Europa og vandt Eurovision Song Contest.

Men den pæne pige er lagt på hylden for en stund for Emmelie de Forest, der i dag udgiver singlen ‘Drunk Tonight’. Den mest personlige sang, hun nogensinde har skrevet, lyder det fra sangerinden, der på singlens cover slanger sig iført bikini.

- Selvfølgelig handler det om, at jeg gerne vil væk fra denne her pæne pige-rolle. Jeg er utroligt stolt over alt det, som Eurovision har givet mig og min karriere, men ligesom alle andre mennesker rummer jeg flere sider, som jeg gerne vil vise verden, siger Emmelie de Forest til metroxpress.

Emmelie støtter Basim: Fuck Janteloven
Emmelie støtter Basim: Fuck Janteloven

Emmelie de Forest kaprer Miley Cyrus' hitmager
Emmelie de Forest kaprer Miley Cyrus' hitmager

Sangen kom til verden under en snak om eks-kærester og er en blanding af Emmelie de Forests oplevelser med mænd i hendes liv.

- Det er en blanding af flere mænd, jeg har kendt gennem tiderne blandet sammen i én sang. Det er oplevelsen af, at der er en mand, der ringer mig op. Han siger, at han savner og elsker mig, og at han vil have mig tilbage, men han er bare virkelig fuld og har ondt af sig selv. Når en mand ikke kan få en mere, er man pludselig meget mere interessant, siger hun og fortsætter:

- At udgive noget, der er så personligt, er meget grænseoverskridende for mig, men jeg synes også, at det er fantastisk. Jeg er både spændt og nervøs for, hvordan folk tager imod sangen, videoen og musikken, der også er et stilskifte. I sidste ende er det dog stadig pop musik, med folk elementer.

Emmelie de Forest forventer at kunne udgive sit andet album i starten af det nye år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx