Af Bjørn Lange - 16/10-17 17:40

Beck har mistet nuancerneBeck har mistet nuancerne

Engang var han en charmerende slacker, der gjorde præcis, som han havde lyst til. Nu er Beck bare doven.

storybild

Det tidligere legebarn Beck er ikke så spændende, som han har været

Amerikanske Beck med de danske Hansen-rødder var i 90’erne hele verdens yndlingslegebarn og det ultimative billede på slackeren; den langhårede skatertype med DIY-æstetik og hævet langemand til alt og alle, der stod for etablerede samfund.

Han var den kreative troldmand, der nedbrød musikalske grænser og skabte original, musikalsk kunst, der definerede den standard, andre forsøgte at leve op til. Sådan er det ikke længere. Med sit nye album virker Beck nemlig endegyldigt til at have taget plads på bagsædet i stedet for at udstikke retningen.

’Colors’, som er produceret af allestedsnærværende Greg Kurstin (Adele, Foo Fighters, Pi!nk, Kelly Clarkson med flere), lyder poleret, glat og mildest talt uinspireret, og man kommer næsten i tvivl om, hvorvidt Beck i virkeligheden er midt i et kæmpe bluff og pludselig vil springe ud med sit rigtige album i favnen.

For selv om ’Colors’ er frisk, festlig og på alle måder radiovenlig som i de glade ’Odelay!’- dage, så savner man alle de kanter, skæverter og blomstrende vildskud, som dengang gjorde Beck til en popstjerne, man kunne forvente sig noget af. Det er med andre ord farverigt, men kun i blege pasteller.

Åbnings- og titelnummeret lyder således som en flad version af Daft Punk, og andre steder som på ’Up All Night’ fornemmer man Justin Timberlake bag rattet. Og der er intet galt med disse forbilleder – det klæder bare ingen at lyde som fattige kopier.

Slet ikke når man ved, hvad sangskriveren, produceren og kunstneren Beck Hansen kunne have bedrevet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx