Af - 28/04-17 09:23

ØV! Stort hovednavn melder afbud til dansk festivalØV! Stort hovednavn melder afbud til dansk festival

En ny dansk festival har fået afbud fra et af hovednavnene. Til gengæld er der flere nye navne klar på plakaten.

Bildstrecke im Grossformat »

Den spritnye HAVEN Festival afslører fredag det endelige program, og mens festivalen kan afsløre et nyt stort internationalt navn, er man også blevet nødt til at fortælle om en aflysning fra et af festivalens helt store navne.

Den amerikanske rapper Chance The Rapper fra Chicago har måttet aflyse samtlige fire optrædener på europæiske festivaler i august, og det rammer også HAVEN. Der er dog ikke meldt noget ud om årsagen til aflysningen.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at Chance har aflyst, men sådan går det jo desværre af og til, når man arrangerer festivaler. Til gengæld er vi super glade for at kunne løfte sløret for resten af vores line-up på musiksiden, som vi er meget stolte af, siger Sigurd Hartkorn Plaetner, talsmand for HAVEN Festival, i en pressemeddelelse.

Store festivaler udsolgt på rekordtid: Nu advarer politiet mod falske billetter
Store festivaler udsolgt på rekordtid: Nu advarer politiet mod falske billetter

Her er alle problemerne ved Roskilde Festivals spilleplan
Her er alle problemerne ved Roskilde Festivals spilleplan

De tre nye navne er den maliske gruppe Tinariwen, den irske sangerinde Lisa Hannigan og det amerikanske band Bon Iver med forsanger Justin Vernon i spidsen.

Sidstenævnte band aflyste i starten af året to udsolgte koncerter i Den Grå Hal på Christiania, men fans af det populære band får nu muligheden for at opleve Justin Vernon og co. på Refshaleøen til sommer.

'Justin Vernon og hans band har været et af HAVENs største ønsker, men først nu er alting faldet på plads, så det kunne lykkes. Vi er derfor meget stolte af at kunne præsentere Bon Iver som del af vores 2017-lineup,' lyder det i pressemeddelelsen.

Aldrig sket hurtigere: Dansk festival melder ALT udsolgt
Aldrig sket hurtigere: Dansk festival melder ALT udsolgt

Festival tog røven på Suspekt: - Shit, mand!
Festival tog røven på Suspekt: - Shit, mand!

HAVEN Festival understreger dog, at præsentationen af Bon Iver ikke skal ses som en erstatning for Chance The Rapper.

I forbindelse med offentliggørelsen af det endelige program har festivalen også løftet sløret for hvilke artister, der spiller hvilke dage, og i den forbindelse også besluttet at sætte et yderst begrænset antal endagsbilletter til salg. Salget af endagsbilletter begynder mandag den 1. maj.

Festivalen har udover de tre nye navne også store internationale kunstnere som Iggy Pop, Band of Horses, Beach House også de to medarrangører Aaron og Bryce Dessners band, The National, på plakaten.

Blandt de danske kunstnere, der skal spille til HAVEN Festivals jomfruudgave, findes blandt andre Liss, When Saints Go Machine, Kwamie Liv og Iceage.

Se den episke Roskilde-sviner, som får alle til at grine
Se den episke Roskilde-sviner, som får alle til at grine

Her er hele programmet for Roskilde Festival 2017
Her er hele programmet for Roskilde Festival 2017

I spidsen for festivalen står prominente navne som kokken Claus Meyer, bryggeriejeren Mikkel Bjergsø fra Mikkeller og musikerbrøderne Aaron og Bryce Dessner fra The National. Målet er, at festivalen ikke kun skal være for den musikglade festivalgæst men også for den øl- og madglade.

Festivalen løber af stablen den 11. og 12. august på Refshaleøen i København.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx