Af - 07/09-14 11:10; Opdateret: 07/09-14 11:53

Suspekt: - Nogen skulle dø, jeg manglede bare et jernrørSuspekt: - Nogen skulle dø, jeg manglede bare et jernrør

Danmarks største rap-gruppe er tilbage med mere hord, mord, ildebrand og historier om lesbiske onkel Åge og stikpiller til Dansk Folkeparti.

storybild

(Billede: Tomace)

Hvor fuck er det jernrør?

Vi snakker 2011-ish. Emil er flygtet til Sverige. Flygtet fra hverdagen. Flygtet fra det sjælløse 'møgsted' af et indspilningsstudie-helvede i fucking Måløv, hvor de - rap-succesen Suspekt - netop har givet Danmark et nyt album at 'pille i fissen over'.

Dansk rapgruppe indlemmet i amerikansk Grammy-komite
Dansk rapgruppe indlemmet i amerikansk Grammy-komite

- Jeg endte helt alene i en skov. Jeg væltede nøgen rundt og lavede alt muligt lort. Lavede bål, huggede brænde, slog på træer. Jeg var mørkets Carl-Mar Møller. Nogen skulle dø, det kunne kun være mig, og jeg manglede bare et jernrør, fortæller Emil.

carl mar on Make A Gif

make animated gifs like this at MakeAGif

Men bare rolig. Dette er ikke nogen lidelseshistorie. Emil er okay. Han er faktisk mere end okay, han skulle bare lige ud med nogle frustrationer, og i dag er manden bag moderne klassikere som 'Kinky Fætter' og 'Sut den op fra slap' for længst tilbage fra skoven, klar sammen med resten af Suspekt til at fortælle nye røverhistorier fra omklædningsrummet.

International anerkendelse
September 2014. Metroxpress møder Suspekt, der mandag udsender album nummer fem.

Siden sidste album 'Elektra' gik til tops på hitlisterne i 2011, har Emil, Andreas og Rune fået international støv på skuldrene. En Tina Dickow-fetish på Grøn Koncert i 2010 førte til Tina Dickow-samarbejdet 'Helt Alene' som førte til medvirken på 2012's måske bedste rap-album – på verdensplan – Kendrick Lamars 'good kid, M.A.A.D City, og pludselig sad Suspekt på plads i Staples Center til årets Grammy-uddeling i Los Angeles tidligere i år.

- Det var en fed tur. Vi havde jo i forvejen købt flybilletter og planlagt at arbejde på vores nye album derovre, uden vi vidste, vi skulle til Grammy-showet. Så da indbydelsen tilfældigt dumpede ind i indbakken, var det bare et fedt højdepunkt at se frem til, mindes Rune.

Suspekts 'Helt Alene' feat. Tina Dickow:

Kendrick Lamars 'The Art Peer Pressure':

De har fået mere ud af Grammy-showet end gode minder. Forretningsforbindelser de snart skal over og snakke med igen, men de vil ikke afsløre noget på nuværende tidspunkt.

- Grammy er et godt 'claim to fame'. Vi mødte Schoolboy Q til en koncert, og der vidste alle de unge, hvem vi var. Så nu tager vi tilbage og finder ud af, om det bare var tom snak, forklarer Emil.

Schoolboy Q:

Fuck Maroon 5
Suspekts nye album hedder 'V'. Altså som i tallet '5'. Det hedder Maroon 5's nye album, der udkom i sidste uge sjovt nok også.

- Jeg er pisseligeglad, siger Emil.

- Jeg vil skide på Maroon 5, siger Andreas.

- Vi har i lang tid vidst, hvad vores plade skulle hedde. Så fandt vi ud af, at der kom en plade med det navn på det tidpsunkt, men altså...Det vil vi fucking skide på, siger Rune.

- Så har de også lavet fem album eller hvad?, spørger Andreas.

- Eller måske er det fordi, de hedder Maroon FIVE, svarer Emil.

Distortion på Vesterbro lukket med manér
Distortion på Vesterbro lukket med manér

Nu er I jo rykket op i en liga, hvor I er Grammy-nomineret. Så skal I jo også til at sammenligne jer og konkurrere med navne som Maroon 5 på de store, udenlandske hitlister?

- Arh, griner Andreas.

Overraskende børne-tække
Tidligere har Suspekts album haft et gennemgående tema. Gennembrudsalbummet 'Prima Nocte' fra 2007 havde et middelalder-tema. L.O.C.-projektet 'Selvmord' kredsede om ulykkelige kærlighed, mens 'Elektra' fra 2011 tog udgangspunkt i græsk mytologi.

'V' har ikke noget tema – det skulle bare være en samling af fede tracks, forklarer de.

- Jeg havde en dag min søn med i studiet, fordi vi kom for sent afsted til hans skovbørnehave. Jeg sad ved min computer, han sad og tegnede. Da jeg på et tidpunkt spiller 'Knepper dig til techno'(!), begyndte han at danse. Han sponsede frem og tilbage. Det har jeg aldrig prøvet før, griner Rune.

- Man kan altid mærke på små børn, om musikken holder. Der er noget power og energi, der tænder dem lynhurtigt. Hvis det virker på dem, så virker det på alle, tilføjer Emil.

Porno-video varsler nyt Suspekt-album: Se med her
Porno-video varsler nyt Suspekt-album: Se med her

Det er forresten kun Rune, der er blevet 'voksen' nok til at have børn. Emil og Andreas tonser stadig rundt i nattelivet, men det kommer vi ikke rigtig ind på i dag.

En hyldest til onkel Åge
Selvom Suspekt ikke vil samle 'V' om et ovenstående tema, er der alligevel flere emner at tage fat på. Der er de klassiske, kinky, liderlige Suspekt-bangers som 'Bollede hende i går', 'Svulstig' og 'Hun er på mig'. Der er tilbageskuende, nostalgiske minder om de unge dage på 'S.U.S.P.E.K.T.'.

Helt konkret nostalgi på åbningsnummeret 'Jazzmælk' hvor Andreas sender en hilsen til sin afdøde onkel Åge.

- Alt det lort han har fyldt i hovedet på Emil og Andreas er det, der kommer ud på plade nu, griner Rune.

- Han var for sej. Han sagde altid: 'Andreas! Jeg er så pisse lesbisk. Jeg elsker at kneppe uden konsekvens', haha. Til familiefester sad Runes far altid og spillede guitar, mens Åge sad ved siden af med sin harmonika

Live fra L.A.: Andreas er lige i baren med Beyoncé
Live fra L.A.: Andreas er lige i baren med Beyoncé

Træt af skræmmekampagner
Suspekt understreger, de ikke er et politisk band, men på deres nye album har de alligevel små stikpiller til politikerne og - som de fleste andre danske musikere - særligt Dansk Folkeparti på numre som 'Danmark' og 'S.U.S.P.E.K.T'

>Hvis staten var DF, var det en fejl, at jeg blev daner/Det ik' noget 'scam', når vi hejser det danske flag tilbage<

>Det er som om, de har taget vores flag og tøret røv i det/Nu er der nærmest ingen, der vil røre ved det/ Associeret med racisme, børn ved det<

,lyder det blandt andet, og har man været til en Suspekt-koncert indenfor de sidste par år, vil man have oplevet stolt hejsning af Dannebrog fra scenekanten.

- Jeg tror bare, vi er lidt trætte af måden, der bliver ført politik på. Det er så let at føre skræmmekampagner. Trætte af at man bruger vores flag som et produkt med en politisk agenda. Så er det lige pludseligt Dansk Folkeparti, som har patent på vores flag, siger Emil.

- Da jeg var i starten af 20'erne og rejste rundt i Asien, blev folk altid glade, når man sagde, man var fra Danmark. I dag bliver man spyttet på. Det er sgu ikke godt nok, siger Andreas.

- For mig står Dannebrog for fællesskab og demokrati, hvor man ikke ekskluderer nogen. Det står for frihed, overskud og velstand. Det synes jeg godt, man kan tage med sig ud i verden, siger Emil.

De lukker den der. De synes, det er kedeligt at tale for meget politik. De ser det som et lille kryderi på albummet, men så heller ikke mere end det.

Savner respekt
Andreas vil hellere forklare linjen 'jeg knepper hele industrien, mens jeg er stangstiv' fra nummeret 'Bollede hende i går':

- Nu skal du høre...JEG HAR ALDRIG FÅET DEN RESPEKT JEG SKULLE HA! Hahahaha.

- Ej, men jeg tror, der er mange, der ikke forstår, hvad jeg siger på plader. Folk har nok altid troet, vi var vildere, end vi er. De forstår ikke, der er forskel på det, vi rapper på et album og på en scene, og så dem vi er derhjemme.

Emil tager over:

- Men, det er også en del af dig. Selvom du er stangstiv, er du stadig ovenpå. Stadig en dræbermaskine på en scene. Ellers ville vi heller ikke være, hvor vi var i dag. Så man kan sagtens sige, du knepper hele industrien, mens du er stangstiv.

- Det er det, jeg mener, griner Andreas.

- Og ja, jeg kan sagtens holde til det. Det er også sjovere, at det ender hurtigt end langsomt.

De snakker om, at de er blevet for gamle til at være med i 'klub 27' (rockstjernens galgen-romantiske ide om at dø ung).

- Det næste er vel klub 50 for os?, tænker Emil højt.

- Så kan det også være, det bliver for kedeligt derefter, siger Andreas.

- Så tager vi til Pattaya.

Emil bryder ud i sang. Melodien er Kim Larsens 'Joanna':

- TAG MIG MED TIL PATAYA. TAG MIG, TAG MIG MED, TAG MIG MEEED. HVIS DET ER DER, HVOR MAN IKKE BAAAARE SKAL BOLLE SIG SELV.

Suspekts nye album 'V' er ude mandag.

P.S.
Andreas kan oplyse, at hans jernrør står hjemme ved siden af baseballbattet i soveværelset.


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

DMI bekræfter rekord: Aldrig før har...
bt.dk
Medier: Weinstein anholdes fredag
bt.dk
Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx