Af - 22/01-14 14:54; Opdateret: 22/01-14 16:37

»Vi kom os aldrig over mordet på vores lydmand«»Vi kom os aldrig over mordet på vores lydmand«

I 1996 åbnede Psyched Up Janis Orange Scene på Roskilde Festival. Fire år senere splittede de op, og nu er de tilbage for at hylde succes-albummet 'Swell'. Metroxpress har talt med Sune Rose Wagner om minder på godt og ondt.

storybild

Sune Rose Wagner gendanner sit gamle rockband 'Psyched Up Janis', og hylder debutalbummet 'Swell' med en række koncerter i foråret. Sammen med metroxpress, ser han tilbage på de mange minder (Billede: Pressefoto)

I åbnede Orange Scene, det må have været mindeværdigt?

»Ja, og jeg husker det som en meget, meget fin koncert, men også en lidt underlig koncert, for vi havde lige fyret vores trommeslager en måned før festivalen. Det var sådan lidt et sats, men det blev vi bare nødt til. Så endte det med, at vi fik en trommeslager med, der havde spillet med 'Killing Joke', og som vi selv havde været på tour med før. Vi spurgte om ikke, han havde lyst til at spille på Roskilde Festival sammen med os, og det ville han gerne. Så det var lidt specielt, fordi der var en ny person med, som vi ikke kendte så godt. Det var lidt spændende, men jeg husker det som en glimrende koncert. Men det var rigtig fedt. Jeg ser i hvert fald meget glad ud på billederne derfra, kan man se.«

Franske Owlle laver drømmepop mens du sover
Franske Owlle laver drømmepop mens du sover

Nu er der gået omkring 20 år. Hvilke minder står stærkest for dig?

»Der er mange. Et godt minde, hvis vi lige starter med det, er indspilningen af 'Swell'-pladen, fordi det var ligesom første gang, vi var i studiet med store penge, og stor producer. Alt det man har drømt om dengang. Det var en ret stor oplevelse i virkeligheden, så det husker jeg ret tydeligt. Hvis man skal tage et dårligt minde, så var det helt sikkert da vores lydmand blev myrdet. Det var noget, vi aldrig rigtig har kunnet forstå. Han var også lydmand for nogle andre bands på det tidspunkt, så han var med et svensk band (Satanic Surfers, red.) på tour i Sverige, og ender så med at sidde på en bar sammen med bandet. De andre tager hjem, og han falder i snak med en gut, som han tager med videre. Så er han aldrig set siden. Noget af hans tøj og hans taske er blevet fundet ude i en skov, og ham gutten har indrømmet sidenhen, at han har slået et par mennesker ihjel. Så det er en tomhed, man sidder med, når man tænker på det.«

Var i tætte venner?

»Ja, vi var supergode venner. Jeg havde kendt ham i mange år, og han var vores faste lydmand. En rigtig god ven. Det er mærkeligt at snakke om stadigvæk, for det er virkelig synd.«

Året der gik: 10 musikalske højdepunkter
Året der gik: 10 musikalske højdepunkter

Hvad har du lært om musikbranchen gennem din karriere?

»Jeg har lært, at jo mere uafhængig man kan være af 'maskinen', jo bedre. Helt klart. Musikbranchen ændrer sig hele tiden, og nu har den ændret sig meget radikalt. Jeg tror, det værste, der kan ske for et band er, at der sidder en masse folk og tager beslutninger for en. For der bliver taget en hel masse dårlige beslutninger, og man kommer ud i nogle situationer, man ikke har lyst til at være i på grund af det. Så det er meget meget vigtigt, at man virkelig er på, og man skal tage det som et seriøst arbejde, hvor man arbejder hver dag, og generelt er inde over alt, man overhovedet kan være inde over. For lige pludselig en dag, bliver der taget en beslutning for dig, som måske ikke lige er den, du havde lyst til, at det skal være.«

Lars Ulrich fylder 50: Jeg har aldrig sluppet det danske
Lars Ulrich fylder 50: Jeg har aldrig sluppet det danske

Hvordan opfatter du musikbranchen i 2014, og hvad savner du fra 'gode gamle dage'?

»Jeg opfatter den egentlig som god. Der kommer mange nye bands hele tiden, og musikniveauet er ret højt synes jeg. Det er let tilgængeligt for folk at få lov til at høre og købe musik. Det er blevet virkelig let at lytte til musik, altså finde eller researche musik, man aldrig har hørt før. Det negative ved det ville så være, at selve kunsten at lave en plade ikke rigtig eksisterer mere. Kun hvis du har rigtig, rigtig mange penge. Det synes jeg er lidt ærgerligt. Folk tager lidt let på det, og laver bare en plade hjemme i stuen, og det er jo egentlig fedt, at man kan gøre det, for så kan alle lave en plade. Men selve kunsten, altså indspilningsprocessen og alle de ting, som er en kunst i sig selv, går desværre lidt tabt.«

Lars Ulrich: Vi spiller bedre end vi nogensinde har gjort
Lars Ulrich: Vi spiller bedre end vi nogensinde har gjort

Hvem inspirerede dig for tyve år siden, og hvem inspirerer dig nu?

»Nogle af de bands, der inspirerede mig dengang, inspirerer mig ikke mere fordi det var meget tidsbestemt musik, som for eksempel 'Sonic Youth' og 'Dinosaur Jr.'. Det siger mig ikke noget mere. Men jeg har nogle bands, som jeg altid har lyttet til fordi jeg anser det som mere tidløst musik, og det er en masse pigegrupper fra 60'erne, og en masse rockabilly-musik, og så er det også primært hip hop, for det er det, som jeg er vokset op med i min generation. Det bruger jeg stadigvæk hele tiden.«

En kunstner du ikke kan blive træt af?

»Bob Dylan. 100 procent.«

Hvilke af dine egne sange, er du specielt glad for?

- Jeg kan godt lide 'New 5' på 'Swell'-albummet, og så er vores allersidste plade jo demoer, der ikke blev brugt. Der er mange gode numre iblandt, for eksempel 'Kitty Galore'.

Hvornår har du sidst købt en ny guitar?

»Uha, det er nok tre år siden tror jeg. Jeg går ikke så meget op i udstyr. Altså, jeg har en del udstyr derhjemme, fordi jeg laver en masse musik for andre. Jeg synes da, at guitarer er vildt flotte, men de guitarer jeg ville købe, er latterligt dyre, og jeg ville aldrig bruge så mange penge på en guitar. Men jeg kan godt lide at kigge på dem.«

P6-stjerner indtog Koncerthuset
P6-stjerner indtog Koncerthuset

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx