Af - 01/09-13 09:19

Ingen modhager hos John MayerIngen modhager hos John Mayer

Anmelder: Tilforladelig og halvkedelig albumpræstation

storybild

(Billede: Pressefoto)

John Mayer er et sært dyr i pop-åbenbaringen. Musikalsk veksler han imellem renskuret radiopop og smånørdet dyrkelse af jazz og blues – så kan både teenagedatteren og hendes far være med.

Samtidig er han hot celebrity-stof via en imponerende række erobringer, her i blandt Jessica Simpson, Jennifer Aniston, Taylor Swift og senest Katy Perry (som han synger duet med på sit nye album).

Se også: Dansk superstjerne faldt ud over scenen ramt af stress

Hans sjette album, ’Paradise Valley’, opsummerer på mange måder det bedste og det værste ved John Mayer.

Som beslægtede Ben Harper og Dave Matthew Bands har han teknikken i orden men holder sig pænt inden for vedtagne sangskabeloner, hans vokal er genkendelig, om end ikke voldsomt karismatisk, og produktionen professionelt luftig som en Mette Blomsterberg-mousse.

Får man grå hår af modhager, er han som sendt fra himlen, og så kan man ubekymret lade storetåen vippe til åbningsnummeret ’Wildfire’ og den voldsomt sentimentale ’Dear Marie’, lade tårerne få frit løb til ’Paper Doll’ (efter sigende en bitter afskedssalut til Taylor Swift) eller få candle light i øjnene til Mayer/Perry-duetten ’Who You Love’.

Læs også: X Factor-dommer skal være far: Gjorde vens kone gravid

Det er småt med overraskelserne, bortset fra at Mayer skal have kredit for at give den fuld gas med pedal steel og fodslæbende country-groove på ’You’re No One ’Til Someone Lets You Down’.

Hvem der kan have glæde af den sløje blues-bagatel ’Call Me the Breeze’ er til gengæld svært at se.

Konklusionen? Endnu en tilforladelig, men halvkedelig albumpræstation fra en mand, der har sit på det tørre, men ikke evner – eller orker – at udfordre sig selv.

Albummet får 3 ud af 7 stjerner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx