Af Soundvenue anmelder: Rasmus Junge - 15/09-14 17:12; Opdateret: 24/09-14 17:19

Anmeldelse: U2 mangler x-faktorAnmeldelse: U2 mangler x-faktor

Anmeldelse af U2 ’Songs of Innocence’

storybild

(Billede: Soundvenue)

Pladeselskab: Universal
3/6 stjerner

Dækningen af U2’s nye, chokudsendte album har mest drejet sig om gruppens kommercielle alliance med Apple og mindre om, hvordan albummet lyder.

Men hvis man sorterer mediestøjen fra og lytter nærmere efter, kan man konstatere, at ’Songs of Innocence’ er et undervældende udspil, der understreger de irske rockveteraners vigende musikalske hårgrænse.

Skal man være positiv, er ’Songs of Innocence’ faktisk noget nær det bedste, U2 har præsteret de sidste ti år – men det siger mest om det lunkne niveau på 2004’s ’How to Dismantle an Atomic Bomb’ og ’No Line in the Horizon’ fra 2009. I forhold til disse er irernes 13. studiealbum mere homogent sammensat, problemet er bare, at den røde melodiske tråd er farvet i anonyme, gråmelerede toner.

Tematisk fylder tilbageblik til Bonos opvækst i Dublin og tekstdedikationer til musikalske helte, kone og barn en del. Det kan man efter temperament hylde som en forfriskende, mere jordbunden inspiration eller rigelig nostalgisk og sentimentalt.

Mere kritisk er det, at gruppen størstedelen af tiden lyder som om, de forsøger at følge en klassisk U2-opskrift, men mangler den hemmelige ingrediens, der løfter helheden over det middelmådige.

Bono synger skærebrænderklart, The Edge hælder søvngængeragtigt signaturriff ud af ærmet, og rytmegruppen bumler rutineret derudaf, men højdepunkter er der forbløffende få af.

Den sfæriske slutballade, ’The Troubles’, med Lykke Li lukker frisk luft ind i lydbilledet, og ’Cedarwood Road’ har en smittende, hektisk puls, men nogen nye evergreens er her ikke.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx