Af - 17/12-13 16:46

Beyoncé tog også røven på sit danske selskabBeyoncé tog også røven på sit danske selskab

Da Beyoncé i fredags uden nogen forvarsling udsendte sit nye album, var du ikke den eneste, der blev overrasket, kære læser.

storybild

(Billede: Robin Harper)

Beyoncé havde holdt nyheden om sit nye album så hemmeligt, at for eksempel den danske afdeling af Sony Music ikke vidste noget før tidlig fredag morgen.

Beyoncé slår rekord og pisser butikskæde af
Beyoncé slår rekord og pisser butikskæde af

- Jeg vidste godt, der var noget i gærde, og at man havde planlagt nogle ting, men jeg blev noget overrasket, da der pludselig tikkede en mail ind, fortæller marketingsleder Eik Frederiksen.

- Normalt plejer vi at have en måned til at forberede os på nye udgivelser, så vi fik travlt, griner han.

Året der gik: 10 musikalske højdepunkter
Året der gik: 10 musikalske højdepunkter

Ifølge Twitter genererede Beyoncés album-stunt hele 1,2 millioner tweets i løbet af fredagens første tolv timer. Og med 828.733 downloads de første tre dage, har Beyoncé nu rekorden for det hurtigst sælgende album i Itunes-historie.

En kilde siger til US Weekly, at Beyoncé allerede for flere måneder siden havde bestemt sig for at udsende sit album på denne måde. Det var dog først efter en lang snak med husbonden Jay Z, at de besluttede den eksakte dato.

Anmeldelse: Beyoncés chok-album oser af klasse
Anmeldelse: Beyoncés chok-album oser af klasse

Eik Frederiksen fra Sony Music Danmark tøver med at udnævne Beyoncés strategi som ny fremgangsmåde for danske kunstnere:

- Det er svært at sige. Det kræver, at der er stor nok forhåndsinteresse. Rasmus Seebach er nok den, der er tættest på at kunne gøre det. Men der skal jo også helst gå et stykke tid imellem udgivelserne, for at man kan benytte sig af overraskelseselementet.

Nettet smadrer Beyoncés forfængelighed
Nettet smadrer Beyoncés forfængelighed

Han regner heller ikke med flere musikalske bomber før jul.

- I så fald bliver det et logistisk helvede, men nu ved vi i hvert fald, at vi er klar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx