Af Henning Høeg (HOEG) - 26/07-17 16:25

Efter 29 års ægteskab: Dansk pop-par skal skillesEfter 29 års ægteskab: Dansk pop-par skal skilles

- Det har været dejlige 29 år, hvor vi har arbejdet og levet sammen, og nu skal vi gøre noget hver for sig.

storybild

Efter 29 års ægteskab skal Lis Sørensen og Jan  Sivertsen skilles. Her møder parret op til hofbal hos Dronning Margrethe i 1998. (Billede: BAX LINDHARDT)

En af danmarks største popstjerner, Lis Sørensen og hendes mand, trommeslageren Jan Sivertsen (bl.a Tøsedrengene og Ray Dee Ohh) har i fælles forståelse valgt at opløse deres ægteskab.

Parret har via Lis Sørensens pladeselskab Universal Music netop udsendt denne pressemeddelelse:

»Det har været dejlige 29 år, hvor vi har arbejdet og levet sammen, og nu skal vi gøre noget hver for sig, hvilket vi begge glæder os til. Vores hus i Gentofte er sat til salg og vi er glade for den opbakning, vi har fået fra vores familier, kollegaer og venner. Vi skilles som rigtig gode venner og vi beder om forståelse for, at vi ikke ønsker at uddybe sagen yderligere«.

Lis Sørensen og Jan Sivertsen mødtes i 1984.

Dengang spillede Lis Sørensen bl.a. sammen med Sebastian. De to hittede i fællesskab med sangen 'Stille før storm', hvor Sørensen stod for vokalen

Så blev Jan Sivertsen hyret som Sebastian Bands nye tromeslager. Og i et interview med Alt for damerne fra 2016 fortæller Lis Sørensen:

»Det første år var vi bare gode venner og turnerede sammen. Da turnéen var slut, lagde jeg mærke til, at jeg savnede ham Jan. Vi mødtes igen året efter til sommerturné, og der blev vi kærester.«

I 1992 fik Lis Sørensen og Jan Sivertsen  sønnen Sylvester, der ligesom sine forældre i dag er musiker, komponist og producer.

Siden midten af 1970'erne, hvor hun sammen med bl.a. Anne Linnet dannede gruppen Shit & Chanel har Lis Sørensen været én af landets største popstjerner. Og Jan Sivertsen er stadig én af landets mest populære studiemusikere, med erfaring fra grupper som Tøsedrengene, Ray Dee Ohh, Halberg Larsen og Lis Sørensen Band.

Men trods successen har ikke alt været den rene lykke.

Således fik Jan Sivertsen sidste år konstateret Parkinsons Sygdom.

Og i den forbindelse sagde Lis Sørensen:

»Heldigvis er Jan velmedicineret og mildt ramt, og han arbejder med sin sygdom hver dag. Han motionerer, har tjek på sin krop og tager en lur, når han er træt. Han gør alt det rigtige, så han er faktisk på toppen igen.«

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Janni om tv-program: Konflikterne er...
bt.dk
Brøndby og FCM dominerer: Her er...
bt.dk
Kronprins Frederik om udsigten til at...
bt.dk
I smerter før storstilet arrangement:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx