Af Rasmus Junge - 19/01-15 07:00; Opdateret: 19/01-15 14:58

MUSIKANMELDELSE: Shock rocker uden chokeffektMUSIKANMELDELSE: Shock rocker uden chokeffekt

Den seneste tid er en historie, om at Marilyn Manson og Nicolas Cage ligner hinanden mere og mere, blevet delt lystigt på de sociale medier. Og ud over den tiltagende fysiske lighed har de to amerikanske kunstnere også en anden ting til fælles: deres karrierer har toppet.

storybild

Marilyn Manson ‘The Pale Emperor’
Pladeselskab: Cooking Vinyl//Playground
3/6 stjerner

Kommercielt og kunstnerisk kulminerede Manson således i slut-90’erne, hvor hans provokerende blanding af blasfemi, nihilisme, sex, stoffer og glam metal satte sin helt egen dagsorden, ikke mindst på den fremragende ’Mechanical Animals’ (1998). Men siden den chokeffekt, som hans gennembrud i høj grad var baseret på, naturligt aftog, har han kæmpet med at skabe en rød tråd i sin karriere.

Dermed ikke sagt, at Marilyn Manson er irrelevant i 2015, men det er nok smart med en forventningsafstemning, før man går om bord i hans niende album, ’The Pale Emperor’. For her er ingen revolutioner, ingen provokation, han ikke har leveret mere slagkraftigt tidligere. Men blandingen af flamboyant selviscenesættelse og aggressive guitarangreb er intakt.

Det springende punkt er derfor i mine ører, om sangskrivningen holder niveau. Og desværre er kvalitetsniveauet for svingende. Når Manson for alvor blotter tandsættet – som på herligt buldrende ’The Mephistopheles of Los Angeles’, den støvede og råt rockende ’Cupid Carries a Gun’ og den intenst slæbende afslutter ’Odds of Even’ – blotter man betingelsesløst struben. Men der er for langt mellem disse øjeblikke, hvorfor ’The Pale Emperor’ ender som et solidt, men jævnt album.


LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: På sonisk skattejagt

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Blåtonet popekskursion

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Dansk raps svar på Mads Holger

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx