13/09-13 22:09

Springsteen hylder myrdet folkesangerSpringsteen hylder myrdet folkesanger

Under koncert i Chile ærer rockmusikeren Bruce Springsteen ofrene for Pinochet-regimet

storybild

(Billede: Polfoto)

I ugen, hvor det er 40 år siden, at diktatoren general Augusto Pinochet tog magten i Chile, hylder den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen folkemusikeren Victor Jara, der blev myrdet i de første dage efter militærets magtovertagelse.

- Hvis man som musiker har øje for politik, så er Victor Jara fortsat et storslået udtryk for det, sagde Springsteen på velklingende spansk, da han torsdag aften gav koncert i hovedstaden Santiago.

Det var Springsteens første optræden i landet.

- Det er en ære at være her, fortalte han tilhørerne.

Han berettede om, hvordan han i 1988 sammen med The E Street Band gav koncert i Mendoza i nabolandet Argentina, mens Pinochet stadig var ved magten i Chile.

Her mødte han en række folk, der havde savnede slægtninge i Chile, og de havde vist ham billeder af familiemedlemmerne.

- Det er et øjeblik, som har fæstnet sig i mig lige siden, sagde Springsteen.

Som en hyldest til Jara spillede han en af folkesangerens mest kendte sange, Manifesto.

Den venstreorienterede Jara blev i de første dage efter kuppet den 11. september 1973 anholdt, torteret og dræbt med 44 skud.

Pinochet-regimet dræbte over 3000 mennesker og anholdt titusinder, der havde den mindste berøring med den chilenske venstrefløj.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sjællandsk kvinde vandt endelig: 'Jeg...
bt.dk
Supermarked røvet: Gerningsmanden...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Blomsterhandler om Kronprinsen: Det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx