Af - 19/03-14 20:00

X Factor-Chresten reddede lille pige fra at blive mast af vilde fansX Factor-Chresten reddede lille pige fra at blive mast af vilde fans

Chresten ser tilbage på de sidste 12 måneder af sit liv siden sejren i 'X Factor'.

storybild

(Billede: Sony Music)

Chresten var den rolige vestjyde fra Bækmarksbro, der sidste år iført kasket og troværdig amerikansk sydstats-accent i suveræn stil vandt 'X Factor' med Ida Corr som sin mentor.

Henriette slår Manband ud af X Factor
Henriette slår Manband ud af X Factor

Hende har han ikke haft så meget kontakt til det sidste års tid. Chresten valgte nemlig efter 'X Factor'-cirkusset at rykke tilbage til Bækmarksbro for selv at arbejde på sit debutalbum, som han sender på gaden fredag.

- Det er ret vildt at sidde med et album i hånden. Jeg er rimelig spændt på, hvad folk siger til det, for det er ret personligt. Jeg har selv skrevet alle sangene, fortæller Chresten, da han for en kort bemærkning er tilbage i København for at give interviews og fredag aften optræde i 'X Factor'-semifinalen.

- Jeg har ikke været i DR Byen siden 'X Factor' sluttede, så det bliver sjovt at være tilbage. Jeg har fulgt med hele denne sæson og synes Pernille og Lucy gør det rigtig godt. Jeg holdt også lidt med Steffen, som jo desværre røg ud. Jeg er jo mest tilhænger af fred og ro, så det var dejligt at kunne tage tilbage til Vestjylland efter jeg selv vandt, siger Chresten, der efter 'X Factor' vendte tilbage til sit job som værktøjsmager i Holstebro.

ManBand: Vi kræver en 'side 9'-pige i metroxpress
ManBand: Vi kræver en 'side 9'-pige i metroxpress

- Vi fandt en ordning, hvor jeg kun arbejdede tre dage om ugen ,så jeg også havde tid til at arbejde på albummet og tage ud og spille i weekenden. Så er jeg fleksibel i den anden ende, hvis de mangler arbejdskraft.

I det forgangne år har Chresten naturligvis været ude og spille en del som regerende 'X Factor'-vinder. Det startede med en radio-turné og herefter har det været alt fra festivaler til byfester, storcenter-koncerter og firmafester.

Chresten husker særligt en episode i Lemvig, da 'X Factor'-hysteriet endnu ikke havde lagt sig.

- Det var kort efter 'X Factor'-finalen. Jeg spillede midt på torvet inde i byen, og efter koncerten stillede jeg et bord op til autorafskrivning. Der var ingen vagter, så folk gik amok og maste så meget på, at bordet gik i stykker, og jeg måtte hjælpe en lille pige ud. Der skal være vagter ved sådan noget, så det var lidt uheldigt arrangeret.

Thomas Blachman: Danmark har forstået mig
Thomas Blachman: Danmark har forstået mig

Chresten har end ikke overvejet at flytte til København og søge lykken som rockstjerne, selvom han er blevet spurgt til det igen og igen.

- Jeg har ikke behov for det. Jeg kan bedre lide landet. Bare ro og fred. Det er et typisk spørgsmål, jeg får tit. Men jeg kan sgu bedst lide, når der er stille omkring mig.

Albummet er færdigt. Nu arbejder Chresten bare påat få samlet sig et band, så han kan komme ud og spille sin nye musik.


LÆS OGSÅ: Lina Rafn: Derfor har Basim fået en karriere efter 'X Factor'

LÆS OGSÅ: Frække 'X Factor'-Patricia smider tøjet

LÆS OGSÅ: Basim charmerer alle og vinder Melodi Grand Prix

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx