Af - 17/09-13 07:11; Opdateret: 17/09-13 07:23

Blandede pop-bolsjer fra Oh LandBlandede pop-bolsjer fra Oh Land

Læs anmelders mening om den nye plade 'Wish Bone' fra Oh Land.

storybild

Albumcover til Oh Land's nye album 'Wish Bone'. (Billede: Pressefoto)

Nanna Øland Fabricius’ hidtidige karriere er præget af selvstændighed, determination og international gennemslagskraft.

Fra hun albumdebuterede som Oh Land i 2008 med ’Fauna’, til hun udsendte efterfølgeren ’Oh Land’ via mægtige Epic Records i USA, gik der kun tre år.

Se også: Rugbrødsrock fra driftsikre britrockere

Nu godt to år senere er kontrakten med Epic droppet, og i stedet udsendes hendes tredje fuldlængde, ’Wish Bone’, herhjemme via eget, nyoprettet label, mens det i hendes nye hjemland USA udkommer på Federal Prism, som TV on the Radio-medlemmet Dave Sitek står bag.

Sitek er indskrevet som producer på albummet, og det er let at se, hvorfor han og Oh Land har dannet fælles kunstnerisk front, for hver sig har de udfordret konventionel sangskrivning med kreative kompositoriske krøller og nørdet studieteknik.

Læs også: Se Danmarks 10 største guitarister samlet

På den anden side er det svært at høre Siteks fingeraftryk, for ’Wish Bone’ er i høj grad et Oh Land-album.

Nanna Øland er fortsat bedst, når hun kombinerer en kølig nordisk kunstfærdighed med glasklar popappel og kreative twists, som den stærke åbningstrio ’Bird in a Aeroplane’, singlen ’Renaissance Girls’ og ’Cherry on Top’.

Se også: Carpark North ”stjæler” fra Alphabeat

Mindre ophidsende er den iltfattige ballade ’3 Chances’, den monotomt huggende ’My Boxer’ og den tyndbenede disco-flirt på ’Pyromaniac’.

Hvorfor ’Wish Bone’ alt i alt er en omgang blandede bolsjer.

Albummet får 4 af 7 stjerner.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kongehuset uddyber problemer før...
bt.dk
Godt nyt for tusindvis af danskere:...
bt.dk
Pippa Middleton stjal billedet til...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx