Af - 12/03-14 15:54; Opdateret: 12/03-14 20:03

Basim og EBU i Dannebrog-forvirring: Hvad er reglerne?Basim og EBU i Dannebrog-forvirring: Hvad er reglerne?

De to parter ser vidt forskelligt på reglerne.

storybild

(Billede: Polfoto/Mogens Flindt)

I mandags udtalte Basim pludselig til BT, at det var slut med Dannebrog. Det ville ikke komme med på scenen. Ikke på grund af kritikken, det havde været udsat for, men fordi EBU (European Broadcasting Union, red.) simpelthen ikke tillod det.

Men EBU, der er ansvarlig for afviklingen af Eurovision Song Contest, står uforstående tilbage.

- Jeg har hørt noget om, at han måske var blevet misforstået, fortæller Jarmo Siim, kommunikationskoordinator for EBU, til mx.dk.

Backstage med Basim: Sådan havde han det op til showet
Backstage med Basim: Sådan havde han det op til showet

Flaget er tilladt
Det er flere gange tidligere set, at deltagere har haft flag med på scenen. Da mx.dk spørger Basim, er svaret det samme som tidligere.

- Der må ikke være nogen flag på scenen til Eurovision, fortæller han.

Jarmo Siim byder dog flaget velkommen.

- Vi har haft nationalflag på scenen før. Jeg kan umiddelbart ikke se, at der skulle være et problem med det. Der kan selvfølgelig være nogle ting i forhold til sceneopbygningen, men det har ikke noget med flaget at gøre. Det vil jeg da mene, han gerne må tage med, siger han.

Basim: Der skal være plads til haters
Basim: Der skal være plads til haters

Tager stilling til det senere
Basim står overrasket tilbage, da han hører om EBUs svar.

- Okay? Det har jeg ikke taget stilling til endnu. Det finder vi ud af senere. Jeg har bare fået at vide, at man ikke må have nationalflag på scenen. Det kan godt være, man må det, forklarer han og siger, han ikke kan huske, hvem der fortalte ham, at det ikke var tilladt.

Tonen var da også en helt anden, da mx.dk kort efter sejren i lørdags spurgte, om Dannebrog også skulle med til Eurovision:

- Det håber jeg. Jeg håber, det bliver endnu større og meget pænere. For jeg hørte noget med, at der var noget galt med flaget (det faldt ned, red.). Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Jeg ville gerne have haft det til at hænge lidt pænere, men vi får det til at hænge meget pænere til det Europæiske Melodi Grand Prix, fortalte han entusiastisk.

LÆS OGSÅ: Basims vinderreaktion: Jeg synes vi skal bruge Dannebrog mere

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx