Af - 09/01-14 16:48

International interesse for René Difs nye pigegruppeInternational interesse for René Difs nye pigegruppe

René Dif er i fuld gang med at finde sangerinder til sin pigegruppe.

storybild

(Billede: gudmund thai)

Kort før jul annoncerede René Dif på sin Facebookside, at han har planer om at danne en ny pigegruppe, og at alle er velkommen til at sende en ansøgning.

René Dif forklarer: Derfor danner jeg en pigegruppe
René Dif forklarer: Derfor danner jeg en pigegruppe

Vi spurgte popdrengen, hvordan det er gået indtil videre.

- Jeg er rigtig positivt overrasket over, hvor mange piger, der har sendt en ansøgning og glad for at se og høre, at der rent faktisk findes talenter derude. Dem der sender ind er oprigtigt interesserede i at være en del af et fællesskab og en pigegruppe. Det er vigtigt for mig, at de har deres prioriteter i orden.

Hvor mange ansøgninger har du fået?

- Der er vel kommet en 50 stykker i min indbakke indtil videre. Der kommer dagligt et par ansøgninger ind på mailen, så jeg ser frem til at sidde med et solidt udvalg af sangtalenter, når vi når frem til audition-dagen.

Aqua-koryfæ hitmager for Baywatch-ikon
Aqua-koryfæ hitmager for Baywatch-ikon

Aqua er jo kendt i hele verden. Har du kunne se det på ansøgningsfeltet?

- De fleste ansøgninger er danske, men der er også kommet nogle fra Australien og New Zealand. Alle har været klar på at flytte til Danmark, stoppe deres uddannelse eller kvitte deres job for at få en chance for at være med i min pigegruppe. Det er jeg utrolig ydmyg over for og meget beæret over. Mellem linjerne er det jo en kæmpe anerkendelse, de giver mig.

Hvad er det præcist, du søger til din gruppe?

- Jeg kan ikke afsløre specifikt hvad og hvordan, jeg gør det, men jeg kigger på rigtig mange forskellige sider af hver pige og deres overordnet talent. Det kræver enorm styrke og et usædvanligt talent på flere planer at være popstjerne. Der er mange gode bud i indbakken indtil videre, som jeg konstant lytter til og kigger på. Jeg skal være sikker på, at de kan stå distancen og ikke falder igennem, når det virkelig gælder på den store scenen. Hvis de giver udtryk for eller så meget som indikerer, at de bare vil være med for at blive kendt, så skal de ikke regne med at høre fra mig igen.

Hvad er din rolle i konceptet?

- Jeg er producer, mentor, coach, manager, label og så videre. Det er svært specifikt at sætte navn på. Man kan måske bare sige, at jeg er René Dif. Det er min stilling.

Jim Lyngvild sviner Ibi Støving
Jim Lyngvild sviner Ibi Støving

Hvad er din drøm med pigegruppen?

- At få dem helt til tops i Danmark og simultant tage dem til udlandet. Det er en lang rejse og om drømmen lykkedes, vil tiden vise, men det skal prøves.

Hvornår regner du med at holde endelig audition?

- Det kommer til at foregå i mit studie engang i februar, så der er fortsat mulighed for at sende en ansøgning.

Skal du være med i René Difs nye pigegruppe så send en mail til info@popbeat.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx