Af - 22/01-17 19:53

Martins plan efter 'X Factor': Derfor 'forsvandt' jeg ud af rampelysetMartins plan efter 'X Factor': Derfor 'forsvandt' jeg ud af rampelyset

Han vandt ’X Factor’ i 2008 og ”forsvandt” herefter i musikalsk træningslejr, før han i 2015 pludselig dukkede op under navnet SAVEUS. Nu er Martin klar med sin debut-ep.

storybild

Saveus pressebilleder maj 2016. Copyright: Daniel Hjorth (Billede: Hjorth Daniel)

”Det er fuldstændig, mega vildt. Jeg har glædet mig så meget til at vise folk, hvad det er, jeg har arbejdet med. Nu kan jeg endelig for alvor folde min musik ud.”

Martin Hedegaard bragede tilbage i 2008 frem som den første, danske ’X Factor’-vinder. Teenageren med den store stemme ville dog mere end blot være en karakter i et talentshow, så han forlod hurtigt rampelyset og koncentrerede sig i stedet om at blive en god sanger, sangskriver og producer med de erfaringer, han allerede havde gjort sig.

Vildt: 'X Factor'-Martins dobbeltgænger fundet i smatten på Roskilde Festival
Vildt: 'X Factor'-Martins dobbeltgænger fundet i smatten på Roskilde Festival

I 2015 dukkede han frem til P3 Guld under navnet SAVEUS og efter et 2016 med masser af koncerter, udsendte han i fredags så endeligt debut-ep’en ’Will Somebody Save Us’.

”Planen har været at lade musikken tale. Efter ’X Factor’ stod det klart, at jeg ville være den, der stod bag det hele. Jeg har bevidst ikke givet for mange interviews, da jeg i første omgang ville holde det private aspekt ude,” forklarer Martin, der efter ’X Factor’ byggede sit eget studie, færdiggjorde gymnasiet, tog et sabbatår på sprogskole i Miami for derefter at flytte til København med to gymnasievenner, der i dag er en del af hans liveband.

”Jeg har hele tiden overvejet, om jeg var klar til at udsende musik. Da jeg var 16-17 år, havde jeg brug for at indsamle livserfaring og danne mine egne meninger. Når ’Martin’ udkom med musik, skulle det sidde lige i skabet. At det så gik amok efter min debut til P3 Guld for et par år siden har jo været sindssygt overvældende. Nu skal jeg bare ud og spille en masse og udsende mere musik. Jeg vil gerne give folk et helt billede af hvad Saveus er.”

Ekspert: Derfor bliver 'X Factor'-deltagerne ikke til noget bagefter
Ekspert: Derfor bliver 'X Factor'-deltagerne ikke til noget bagefter

”Jeg har været sygt spændt på folks reaktion”

I 2015 fik P3 nys om, at den tidligere ’X Factor’-vinder Martin i det skjulte havde udsendt singlen ’Levitate Me’, der begyndte at florere på udenlandske musikblogs. De spurgte, om ikke han ville optræde til P3 Guld, som endte med at blive årets helt store musikøjeblik.

”Det var fucking sindssygt. Jeg genså klippet for nyligt, og man kan godt se, hvor spændt jeg var. Der var ret meget på spil for mig, for jeg har jo gået med det her musik i lang tid, så jeg var sygt spændt på at se folks reaktion,” fortæller Martin, som gennem årene har konstant har overvejet, om det var nu, han var klar til at afsløre Saveus.

”I 2014, hvor jeg blandt andet spillede fire sommerkoncerter med The William Blakes, som jeg har arbejdet meget med, overvejede jeg kraftigt, om det var nu. Men jeg var ikke klar. Saveus skal reflektere hårdt arbejde og dybde, så jeg har øvet og øvet og øvet mig til tiden var inde.”

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx