Af - 01/05-14 21:37

Dansk hiphop-ekspert truet med sagsanlægDansk hiphop-ekspert truet med sagsanlæg

En harmløs kampagne endte med trusler om sagsanlæg for den danske hiphop-ekspert Peter Trier Aagaard.

storybild

Peter Trier Aagaard måtte ikke benytte sig af logoet, så han uploadede i stedet dette billede på hans hjemmeside ptas.dk for at symbolisere, at logoet er fortid. (Billede: Peter Trier Aagaard)

- Jeg blev anbefalet at lægge mig fladt ned og love bod og bedring, så det gjorde jeg. Men jeg ville ønske, at de havde kunne se det sjove i det.

Sådan lyder det fra den danske hiphop-ekspert Peter Trier Aagaard, der på sin hjemmeside indledte en kampagne mod brugen af computerkorrigerede sange, også kendt som autotune, inden for rap-genren.

Autotune-L.O.C. vinder over TDC-L.O.C.
Autotune-L.O.C. vinder over TDC-L.O.C.

Overrasket over problemer
Som et led i kampagnen benyttede han sig af det ikoniske ‘Atomkraft - Nej Tak’-logo, men erstattede ‘Atomkraft’ med ‘Auto Tune’. Og det var ikke populært. Den 23. april sendte OOA Fonden, der har rettighederne til logoet, et brev afsted, hvor han blev truet med bål og brand, hvis ikke han fjernede logoet med det samme.

- Jeg havde ikke troet, at jeg ville havne i problemer, men jeg er også fra en generation, hvor vi kunne gå ned i en t-shirt-forretning, og så i stedet for ‘Adidas’ stod der ‘Adihash’, og i stedet for ‘Coca Cola’ stod der ‘Cocaine’, siger Peter Trier Aagaard.

Remee og Chief 1: Vi opfandt X Factor for 20 år siden
Remee og Chief 1: Vi opfandt X Factor for 20 år siden

En uskik
Han fortæller, at han startede kampagnen, fordi brugen af autotune har taget overhånd.

- Hvis du hører hvilket som helst Lil Wayne-nummer, så vil du opleve autotune. Kanye West har lavet en hel plade, hvor manden, der per definition ikke kan synge, har valgt at gøre det alligevel. Jeg er kæmpe Kanye West-fan, da han har masser på hjerte. Men hvorfor kan han ikke bare rappe det i stedet for at få en maskine til at synge det for sig? Det er en uskik, siger han.

Peter Trier Aagaards kamp mod autotune er ikke lagt på is, selv om han har måtte fjerne kampagnens logo.

- Jeg kæmper videre, fastslår han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx