Af BJØRN LANGE - 01/05-17 22:23

Gorillaz begår postapokalyptisk fest-pladeGorillaz begår postapokalyptisk fest-plade

Gorillaz danser til lyden af verdens undergang, som måske ikke er helt så nær, som man skulle tro.

storybild

Gorillaz inviterer lytterne ind i en forfriskende verden, hvor ikke alt er sort/hvidt. (Billede: Scanpix )

På sin vis er Gorillaz med den altid nysgerrige Damon Albarn og tegneren Jamie Hewlett i centrum noget af det mest nye- årtusinde-agtige, man kan støve op.

Med sin uafhængighed af genrer og konsekvente blik for nye meta-lag at dykke ned i indgår det virtuelle band sømløst i den postmoderne samplerkultur, det startede som en ironisk kommentar til.

Og var det ikke for netop Albarn, der som dukkeføreren i Pink Floyds ‘The Wall’ hele tiden dukker op og dirigerer form og retning, kunne den postapokalyptiske fest, Gorillaz holder på ‘Humanz’, meget let være blevet lukket tidligt.

Heldigvis formår briten, der blandt andet har inviteret hiphopnavne som Pusha T, De La Soul og Vince Staples og 80’er-ikonet Grace Jones indenfor i abegrotten, at holde ‘gorillaerne’ i nogenlunde stramme tøjler. Som skiftevis sanger og halvrapper er han den røde tråd, der syr et album, som spænder fra elastisk 8-bitdisco til tåget dancehall, sammen.

Flygtningelejr for rige: Luksus-festival til 30.000 pr. billet er end i rent kaos
Flygtningelejr for rige: Luksus-festival til 30.000 pr. billet er end i rent kaos

‘Humanz’ er efter sigende skabt ud fra en dystopisk vision om verdens tilstand, hvis Trump blev amerikansk præsident, og samfundskritikken er da heller ikke til at overse. Men skytset rettes også andre steder hen, end det sædvanligvis er tilfældet. Som et fordrejet ekko af førnævnte.

‘The Wall’ gjalder en højttalerstemme mod et kor af messende disciple »Repeat after me: The non-conformist oath; I promise to be different« og glider over i et af albummets stærkeste kort, ‘Submission’.

Folk raser over Rihannas nyeste Instagram-billeder: - Jeg har mistet al respekt for dig
Folk raser over Rihannas nyeste Instagram-billeder: - Jeg har mistet al respekt for dig

Verden er nemlig ikke sort/ hvid, slet ikke i Gorillaz-land, og det er faktisk ret forfriskende.

Gorillaz: ‘Humanz’
Pladeselskab: Parlophone/Warner

4/6 stjerner

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx