Af - 25/05-14 22:14

Sofie Gråbøl fik kendt dansk dj til at grædeSofie Gråbøl fik kendt dansk dj til at græde

Den rutinerede danske dj og producer Kenneth Bager udsender i dag albummet 'Follow the Beat' hvor han har ingen ringere end 'Forbrydelsen'-stjernen Sofie Gråbøl med på vokal.

storybild

Sofie Gråbøl medvirker på Kenneth Bagers nye album 'Follow The Beat'. (Billede: JOHANSEN LINDA)

- Hun er den her hårde betjent i 'Forbrydelsen', nu går hun så ud og medvirker på et natklub track. Det gør hende da bare endnu sejere, end hun i forvejen er, udbryder Kenneth Bager.

Forbrydelsen hædret med fornem britisk krimi-pris
Forbrydelsen hædret med fornem britisk krimi-pris

Den garvede danske dj og producer, der mens han er i telefonisk kontakt med metroxpress befinder sig i nattelivs-mekkaet Ibiza, hvor han spiller hen over sommeren, udsender i dag albummet 'Follow the Beat', og her har han fået den danske skuespiller Sofie Gråbøl til at lægge vokal på nummeret 'What's My Name'.

Sofie Gråbøl ramt af brystkræft
Sofie Gråbøl ramt af brystkræft

- Jeg har altid været total fan af hende. Sammen med Ghita Nørby er hun en af vores absolut største skuespillere, og da jeg havde lavet det her nummer, ringede jeg til hende og spurgte, om hun ikke havde lyst til at komme og indspille det. Hun tøvede lidt, men vi aftalte, at hvis ikke hun kunne lide det, smed vi det bare ud igen. Hun kom, indspillede tre 'takes', og da hun var færdig, sad jeg med min makker Thomas og havde tårer i øjnene. Det var totalt rørende.

Se video: De kendte tog afsked med Ole Ernst
Se video: De kendte tog afsked med Ole Ernst

Sofie Gråbøl er for tiden travlt optaget med at lave teater i England, men Kenneth Bager håber, han kan få hende med ud og optræde - måske bare en enkelt aften - når han til efteråret tager på turné med sit nye album. Det næste stykke tid står der dog som nævnt Ibiza på programmet.

- Jeg har været her i 32 år. Jeg spiller ofte fra klokken to om eftermiddagen til midnat, Ibiza er fantastisk på den måde og hvem har ikke lyst at danse om dagen og sove normalt.

Kenneth Bager er hen over sommeren blandt andet også aktuel med 'Apple Flower Festival' på Lilleø, Distortion i København, arrangementer på Louisiana og de traditionsrige Coma-fester.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx