Af - 07/03-14 07:30

X Factor-Lucy: Mit show er sindssygt vildtX Factor-Lucy: Mit show er sindssygt vildt

Metroxpress har fulgt favoritten fra mandag til fredag.

storybild

Lucy Mardou er klar favorit til at vinde X Factor hos bet365.dk. (Billede: Polfoto/arkiv)

Lucy Mardou er bookmakernes storfavorit til at vinde X Factor. Metroxpress fulgte sangerinden i en uge frem mod aftenens show.

Mandag:
Det er en ny sang og en ny uge. Jeg har haft møde med bandet og øvet sangen til på fredag. Det er også i dag, at vi har lavet de videoer, der vises, inden vi går på scenen. Sangen valgte vi allerede for et par uger siden, men jeg har fokuseret meget på at lære teksten og melodien, og derefter er den blevet sunget igennem en halv million gange.

Tirsdag:
Jeg har haft virkelig travlt i dag. Vi har øvet koreografi, så jeg er klar til fredag. Det bliver en fysisk og sangmæssig udfordring for mig, men det er mega sjovt. Det var svært at holde stemmen klar, fordi jeg skal bevæge mig meget. Bagefter tog jeg min datter ud på en tur, hvor vi legede på en legeplads.

Onsdag:
Jeg har Skypet med min mor, der sammen med min far arbejder på den norske ambassade i Pakistan. Hun fortalte, at de i fredags havde sendt en mail ud til den norske og danske ambassade og inviteret alle på pizza og ‘X Factor’. Samtlige inviterede var dukket op, og alle havde været helt oppe og køre over det.

Torsdag:
Det har været en ret lang dag, som startede med, at min datter ikke gad at sove mere klokken 4 om morgenen. Vi har haft kostumeprøver, lydprøver, pressemøde og det hele er bare flydt sammen med i ét. Jeg var den sidste, der nåede frem til pressemødet, og jeg var helt rød i hovedet og forpustet. Mit show er sindssygt vildt.

Fredag (i dag):
Jeg står op og spiser morgenmad, og så kører det på derfra med lysprøver, kostumeprøver, generalprøve, showet og presse. Jeg plejer ikke at komme i seng før klokken er tre om natten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx