24/05-17 12:33

Nik & Jay før karrierens største udfordring: 'Tror jeg tager et skateboard med'Nik & Jay før karrierens største udfordring: 'Tror jeg tager et skateboard med'

De er blevet gjort til grin, bekæmpet Janteloven, men altid med hovedet højt. Nik & Jay er stadig de største, og står i aften foran karrierens hidtil vildeste udfordring, når de indtager Royal Arena i København.

storybild

Nik & Jay foran Royal Arena. (Billede: Nikolai Linares)

Nik & Jay er måske større end nogensinde.

Popduoen, der siden 2002 har leveret landeplager på stribe, oplever for tiden lidt af en opblomstring, efter de sidste sommer brød ud af en mindre krise med fornyet energi, og onsdag aften afslutter de forårets imponerende arena-turné med den helt store mandomsprøve, Københavns nye superarena Royal Arena, foran potentiel set 15.000 fans, som de uden tøven kalder deres største koncert til dato.

- Det er klart vores største job. Så skulle vi have udsolgt Parken, og det kan jeg ikke huske, at vi har gjort, griner Nik.

Dansk koncertarrangør: Sikkerhed er vores højeste prioritet
Dansk koncertarrangør: Sikkerhed er vores højeste prioritet

Sidste sommer afslørede Nik & Jay på deres Instagram-profil, at de efter 14 år som Nik & Jay havde mistet glæden ved at tage ud og spille live. Siden de vilde dage i 00’erne, hvor de blev soundtracket til før-finanskrisens optur, havnede de for nogle år siden udadtil i lidt af en eksistentiel krise, hvor de tumlede med, hvordan man er Nik & Jay, når man for længst har passeret de 30.

I dag er Niclas og Jannik 37 og 36 år og stadig i toppen af hitlisterne og har efter sidste sommers festival-triumfer, hvor selv de tørreste anmeldere måtte overgive sig med topkarakterer, arbejdet et helt år på at stå klar i Royal Arena, hvor BT møder dem i deres VIP-lounge til en kort snak.

- Vi har haft fire års pause fra indendørs koncerter og ledte efter steder, der kunne inspirere, og hvor vores ideer kunne blive til virkelighed, forklarer Nik med et smil og prøver at nedtone koncerten i Royal Arena.

- Jeg forstår godt hypen. Det er et fantastisk sted og normalt, er det store udenlandske navne, der fylder det op. Vi er både dem der glæder os mest, og dem der er mest stille og rolige omkring det. Vi har lavet vores lektier, så når koncerten går i gang, så ved jeg, at vi kommer til at hygge os med det.

Valdemar fra 'Drengene på kanten' i grotesk Nik & Jay 'Tættere på himlen'-parodi
Valdemar fra 'Drengene på kanten' i grotesk Nik & Jay 'Tættere på himlen'-parodi

Selvom Nik & Jay har fejret utallige sejre, er de stadig ydmyge over, at folk gider komme til deres koncerter.

- Det er rimeligt vildt. Det ypperste du kan opnå som kunstner er, hvis nogen gider købe billet til dit show. I gamle dage var det også vildt, når folk gad bruge 150 kroner på din cd, men det eksisterer så ikke længere. Men vi er stadig beæret over, at vi kan lokke folk ind for at se os, lyder det fra Jay.

- Det tager vi aldrig for givet. Jeg tror, det var Helmig eller Peter A.G., der engang sagde, at det går op og ned i showbizz. Det ved vi godt, og vi er meget privilegerede over, at det stadig kan lade sig gøre, tilføjer Nik.

Ny single: Derfor er Nik for første gang alene uden Jay
Ny single: Derfor er Nik for første gang alene uden Jay

De forklarer, at deres show er bygget op i flere dele, hvor de blander Nik & Jay-klassikere som ’En dag tilbage’ med nyere numre som ’Magisk’ og ’Mod solnedgangen’.

- Det er super nørdet. Vi går ned i dybden med alle sange og vil gerne give folk noget for deres penge og stiller sindssygt høje krav til os selv, forklarer Jay, og Nik fortæller, at han ser koncerten som i små filmstykker.

- Vi har en afdeling, vi kalder ’hvidt krystal slot’. Vi følte os lidt internationale, da vi fandt på det, så vi kalder det faktisk ’white crystal palace’, haha. Så har vi en afdeling, der hedder ’varm akustisk rav’, hvor vi spiller en masse gamle, gyldne numre. Vi kan jo for eksempel ikke spille en koncert uden at spille ’Hot’. Det er en gave at have gamle hits, og selvom du selv er træt af at spille nummeret, så er du en idiot, hvis du ikke gør det.

Jay fortæller, at han lige har et bryllup i Aarhus (I lørdags, red.), han skal have overstået, før han er helt klar til Royal Arena.

- Det er ikke mit eget, indskyder han hurtigt, og Nik griner over, at det er en fælles bekendts bryllup, men det kun er Jay, der er inviteret.

Efter krise: Nik & Jay beviste endnu engang at de er kongerne af dansk pop
Efter krise: Nik & Jay beviste endnu engang at de er kongerne af dansk pop

- Jeg skal nok køre dig derover og så vente helt indebrændt udenfor i bilen, haha.

De får først lov til at komme ind i Royal Arena på selve spilledagen (Onsdag, red.). De regner med at komme helt fra morgenstunden og nyde dagen, så meget de kan.

- Jeg tror, jeg tager et skateboard med og kører lidt rundt i salen, siger Jay.

- Ja, vi må nok også lige tage en lydprøve. Man er lidt et røvhul, hvis man først kommer fem minutter inden showstart, supplerer Nik.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx