Af - 23/09-13 15:22; Opdateret: 23/09-13 15:44

Spådom: Hun rydder bordet ved Danish Music AwardsSpådom: Hun rydder bordet ved Danish Music Awards

I dag blev de nominerede til årets Danish Music Awards afsløret. Her kan du se, hvem vi tror, der vinder de forskellige kategorier. Er du enig?

storybild

(Billede: Gonzales Photo)

Årets danske album
Nominerede:
Christian Hjelm – 'Før vi blev lette'
Marie Key – 'De her dage'
Peter Sommer – 'Alt forladt'
Quadron – 'Avalanche'
Shaka Loveless – 'Shaka Loveless'
Vinder: Marie Key – 'De her dage'
Marie Key formåede med sit fjerde album at tilfredsstille både anmeldere og publikum med sin smukke samling af elektroniske kærlighedssange. Kæmpe DMA-favorit.

Årets danske gruppe
Nominerede:
Quadron
Volbeat
When Saints Go Machines
Vinder: Volbeat
When Saints tog prisen sidste år, Quadron er godt på vej, men Volbeat må snuppe 'Årets danske gruppe' med deres imponerede top 10-placering på den amerikanske Billboard-liste i foråret.

Årets kvindelige kunstner
Nominerede:
Coco fra Quadron
Marie Key
Nabiha
Vinder: Marie Key
Nabiha er en fremragende sangerinde, men drukner desværre mellem L.A.-darlingen Coco og indlandsfavoritten Key. Marie Key må vinde på sin dansksprogede inderlighed.

Årets mandlige kunster
Nominerede:
Mads Langer
Peter Sommer
Shaka Loveless
Vinder: Mads Langer
Det var et magisk øjeblik, da Mads Langer sidste efterår i 'Toppen af poppen' satte sig ved sit keyboard og spillede Sanne Salomonsens 'Overgiver mig langsomt'. Lige dér gik han fra talent til superstjerne i Danmark, og der er ingen tvivl om, at det bliver i år, han tager sin første DMA.

Årets danske hit
Nominerede:
Lukas Graham – 'Better Than Yourself'
Mads Langer – 'Elephant'
Marie Key – 'Uden Forsvar'
Panamah – 'Børn af Natten'
Shaka Loveless – 'Ikke mere tid'
Vinder: Panamah
Baseret på Spotify-afspilninger er debutanterne fra Panamah mega underdogs, men de overraskede allerede i foråret ved at snuppe prisen for årets nye navn ved Zulu Awards.

Årets nye danske navn
Nominerede:
Barbara Moleko
Quadron
TopGunn
Vinder: Quadron
TopGunn gør det godt sammen med resten af Cheff-crewet og Barbara Moleko har med hjælp fra L.O.C. gjort lynkarriere på toppen af hitlisterne, men prisen går formentlig til Quadron for deres fremadstormende L.A.-eventyr.

Årets danske sangskriver
Nominerede:
Christian Hjelm
Quadron
Marie Key
Peter Sommer
Shaka Loveless
Vinder: Marie Key
Med albummet 'De her dage' gav Marie Key pop-elskerne et stærkt, jordnært alternativ til superstjernen Medina. Key har altid været en dygtig sangskriver, men det var først, da hun blandede sine finurlige sætninger med en Rasmus Seebach's umiddelbarhed, at det virkelig slog gnister.

Årets danske producer
Nominerede:
Anders Christensen for Panamah – 'Børn af natten'
Andreas Sommer for Marie Key – 'De her dage'
Robin Hannibal for Quadron – 'Avalanche'
Vinder: Robin Hannibal
Den danske soul-pop fik et internationalt løft, da Quadron i forsommeren udsendte 'Avalanche', der er blevet til i blandt andet Michael Jacksons gamle studier. 'Avalanche' er kræs for kendere.

Årets danske rock-udgivelse

Nominerede:
Peter Sommer – 'Alt forladt'
Volbeat – 'Outlaw Gentlemen & Shady Ladies'
When Saints Go Machine – 'Infinity Pool'
Vinder: Volbeat
Hvis man skal tage kategorien bogstavelig, er Volbeat den eneste reelle oplagte vinder i denne kategori, hvor Sommer og When Saints mere spiller på det elektroniske.

Årets danske live-navn
Nominerede:
Magtens Korridorer
Marie Key
Turboweekend
Vinder: Magtens Korridorer
Turboweekend vandt prisen i 2011, og Marie Key får i forvejen alle de andre priser, så det er oplagt, at Magtens Korridorer hjemtager den her ovenpå et stærkt live-år med Roskildes Orange scene(i 2012), Grøn Koncert og Smukfest.

Hvem vinder DMA's Ærespris?
De sidste par år har det med hæder til Nik & Jay og Thomas Helmig stået i poppens navn, så det er muligt, at juryen i år ser mod rocken og giver den til navne som D-A-D, Sort Sol, Tim Christensen eller Kashmir.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx