Af - 08/08-16 07:52; Opdateret: 08/08-16 08:10

MUSIKANMELDELSE: Snoop Dogg genfinder formenMUSIKANMELDELSE: Snoop Dogg genfinder formen

Efter flere år med flade udgivelser er rapperens 14. album en veloplagt tur tilbage udgangspunktet i 90’ernes g-funk

Efter de senere års mildest talt mærkværdige reggae- og funk-eventyr, senest på den mislykkede ’Bush’ fra 2015, har den amerikanske rapveteran, Snoop Dogg, atter fundet hjem i hundehuset. Og han lyder på sit 14. soloalbum friskere end længe.

’Cool Aid’ er, især på numre som ’Don’t Stop’ og ’Ten Toes Down’, en opvisning i den g-funk, som gjorde westcoast-rapperne til superstjerner i 90’erne, men som i de senere år har måttet vige pladsen for nye tendenser og yngre rappere.

MUSIKANMELDELSE: Rim på børnehaveniveau
MUSIKANMELDELSE: Rim på børnehaveniveau

MUSIKANMELDELSE: Skabelonagtig poppunk
MUSIKANMELDELSE: Skabelonagtig poppunk

Tunge baslinjer, hvinende synthesizere og Snoops karakteristiske bjæffende, men samtidig ultratilbagelænede flow sender ufravigeligt tankerne tilbage til de klassiske Dr. Dre-producerede album ’Doggystyle’ og ’Tha Doggfather’. Og skulle man af og til have den gode Calvin Broadus Jr. – som Snoops borgerlige navn lyder – mistænkt for i sin evige joint-tåge at have givet køb på noget af sin skarphed, er det med glæde, at man kan konstatere, at han også på tekstfronten endnu er ved sine fulde fem.

Yngre kolleger står for skud på ’Legend’ og ’Coolaid Man’, og den for et Snoop-album obligatoriske marihuanahyldest får vi selvfølgelig også på den humoristiske, men mildt fladpandede ’Kush Ups’. Bedst er dog den afdøde producer J-Dillas forrygende brug af Gary Numan-klassikeren ’Cars’, som hos Snoop bliver til ’My Carz’ og samtidig for en stund bryder med den tilbageskuende g-funk.

MUSIKANMELDELSE: Ujævn popfest med Nick Jonas
MUSIKANMELDELSE: Ujævn popfest med Nick Jonas

MUSIKANMELDELSE: Uselvstændig rodebutik
MUSIKANMELDELSE: Uselvstændig rodebutik

Meget nyt er der altså ikke at finde på ’Cool Aid’, men når man har været med til at definere en hel genre, er det også helt ok en gang i mellem at vende tilbage til rødderne og gøre det, man er bedst til.

Snoop Dogg ’Coolaid’
Pladeselskab: Doggystyle

4/6 stjerner

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx