Af - 21/09-14 18:23

Metroxpress hyler engelsk popstjerne ud af den: Jeg kan ikke koncentrere mig!Metroxpress hyler engelsk popstjerne ud af den: Jeg kan ikke koncentrere mig!

Den engelske popstjerne Jessie J var lørdag det store internationale hovednavn ved 'Voice 14' i Tivoli. Kort før hun gik på scenen, inviterede hun metroxpress ind til en snak om sine musikalske bedrifter.

storybild

Jessie J var forvirret over, at metroxpress' journalist åbenbart lignede hendes svogers bror. (Billede: Jessie J)

- Vent lige. Jeg kan slet ikke koncentrere mig. Du ligner min svogers bror.

Jessie J kigger over på sin manager.

- Han ligner min søsters mands tvillingebror.

Metroxpress' udsendte Jessie J-svoger-look-a-like forsøger at få interviewet tilbage på rette spor.

Ups: Afslørede Kanal 5 lige Popstars-finalisterne?
Ups: Afslørede Kanal 5 lige Popstars-finalisterne?

Vi sidder backstage i Tivoli. 'Voice 14' mens Nik & Jay, Christopher og co. brager igennem ude på plænen.

Jessie J, der for tiden hitter med singlen 'Bang Bang' sammen med Ariana Grande og Nicki Minaj, er for første gang i Danmark, men kun for en enkelt aften.

De kendtes egne 'Bøfhus'-sager: Sådan håndterer vi det
De kendtes egne 'Bøfhus'-sager: Sådan håndterer vi det

- Jeg har desværre ikke tid til at se mig omkring. Jeg er jo på arbejde. En tandlæge tager heller ikke i biografen midt i arbejdstiden vel, griner hun og remser sin stramme tidsplan op:

- Jeg fløj ind fra Hong Kong tidligere i dag. Fik et par timers søvn. Så fandt jeg mit tøj frem, ankom på den røde løber. Så snakker jeg med dig. Så går jeg på scenen. Og så flyver vi videre i morgen tidlig. Det er bare arbejde, arbejde, arbejde. Forhåbentlig får jeg tid til at vende tilbage og se mig lidt omkring.

Kendte danskere: Derfor kunne vi aldrig finde på at sætte vores ben på Jensen's Bøfhus
Kendte danskere: Derfor kunne vi aldrig finde på at sætte vores ben på Jensen's Bøfhus

Siden hun i 2011 udsendte debutalbummet 'Who You Are', har hun vundet bred anerkendelse for sin store stemme. Blandt andet har Justin Timberlake sagt, at hun har en af de største stemmer, han nogensinde har hørt.

- Haha, det er mange år siden, han har sagt det. Der er sikkert mange, der har overhalet mig siden, siger hun og reflekterer over sit gennembrud:

- Jeg har fundet ud af, at hvad jeg troede var uopnåeligt kan lade sig gøre. Det var underligt i starten at se sig selv på forsiden af magasiner, for man begynder at gå op i alle mulige små detaljer ved sig selv. Men nu er det bare fedt. Jeg knoklede i seks-syv år frem mod det her, så jeg føler mig meget heldig.

Christopher hylder Jensen's Bøfhus: - Jeg tager derind i morgen
Christopher hylder Jensen's Bøfhus: - Jeg tager derind i morgen

Under interviewet kan hun ikke lade være med at teste Tivoli-lokalets akustik.

- Jeg synger konstant. Jeg går meget op i at synge live – og at det skal lyde godt. Så jeg sørger for ikke at drikke alkohol, drikke masser af vand, ikke spise krydret mad, tale så lidt som muligt, tage varme bade, drikke the med honning. Jeg har dedikeret mit liv til det her 'shit'. Og jeg elsker det.

Syngende nonne vinder italiensk Voice
Syngende nonne vinder italiensk Voice

Jessie J's næste album 'Sweet Talker' udkommer den 20. oktober. Om det fortæller hun:

- Det er meget eklektisk. Det repræsenterer så mange sider af min personlighed. Der er de akustiske, personlige, åbne 'mig sange'. Der er lige ud af landevejen-pop, og så er der de klassiske 'in your face' Jessie J-agtige sange, som folk siger, jeg hele tiden laver.

Hun tyvstarter albummet i den kommende uge, hvor hun udsender singlen 'Burnin' Up'.

- Den handler om en fyr, jeg synes er så hot, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det er egentlig bare det. Alle dem jeg har spillet den for siger, den er fantastisk at have med i fitnesscentret, og det kan jo også noget, kan man sige, haha.

Jessie J slutter af med at fortælle, at hun glæder sig til at se Medina live. Hun påstår, det ikke bare er noget, hendes pr-agent har sagt, hun skal sige.

- Når jeg kommer til et nyt land, sætter jeg mig ind i, hvem der er de store stjerner. Jeg prøver at involvere mig og mærke stemningen. Alt andet er for overfladisk.



Hvis du har glemt Jessie J, så husker du sikkert den her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx