Af Sebastian Bjerring Jensen - 26/12-17 18:32

Dansk sangerinde: Der er dage, hvor jeg kun græder og ser tv Dansk sangerinde: Der er dage, hvor jeg kun græder og ser tv

'Jeg bliver næsten altid skuffet, når jeg kigger mig selv i spejlet. Så det dropper jeg tit. Jeg gider ikke gemme mine bryster væk.'

Den danske sangerinde Katinka Bjerregaard er for alvor slået igennem i 2017 med sit ukulelespil og finurlige tekstunivers.

Alt er dog ikke fryd og gammen for sangerinden, der tager antidepressiv medicin for at undgå at falde ned i et dybt hul.

Det fortæller hun til DR.

Katinka Bjerregaard, der er frontfigur i bandet Katinka, har nemlig masser af gode dage, men så er der også de rigtig dårlige af slagsen. Her er maven spændt som en knytnæve, og dagene går udelukkende med at græde og se TV.

2017 har ellers været et særdeles flot år for den 26-årige sangerinde, der er blevet nomineret til priser, har spillet massevis af koncerter og har fået stor ros fra anmelderne, der især har været ellevilde med sangerindens debutalbum 'Vi er ikke kønne nok til at danse', der udkom tidligere på året.

På trods af succesen kæmper Katinka Bjerregaard dog stadig med dårlige dage, ensomhed og et til tider dårligt syn på sin egen krop:

»Jeg bliver næsten altid skuffet, når jeg kigger mig selv i spejlet. Så det dropper jeg tit. Jeg gider ikke gemme mine bryster væk. Eller at jeg ikke kan have en mavebluse på, bare fordi jeg har nogle deller på maven,« fortæller hun til DR.

Usikkerheden er dog ikke til at se på scenen, hvor Katinka Bjerregaard hopper rundt på scenen og gør den som en vaskeægte rockdiva. Det oplevede BT's musikanmelder, Jan Have Eriksen, også, da han var tilskuer til sangerindens koncert på årets NorthSide Festival. Fem stjerner fik koncerten, som Jan Have Eriksen kaldte en 'følelseskanon'.»«

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Finn Nørbygaard åbner op om dyster...
bt.dk
En af verdens bedste fodboldspillere...
bt.dk
Tine Aurvig-Huggenberger taler ud om...
bt.dk
Bendtner hylder sin læremester: Han...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx