Af Mads Brandsen - 09/02-18 11:06

Slår alle streaming-rekorder: Denne sang spilles 136 gange i sekundetSlår alle streaming-rekorder: Denne sang spilles 136 gange i sekundet

Rapperen Drake dominerer både Spotify og Apple Music.

Den canadiske rapper Drake slår alle rekorder for, hvor ofte en sang er blevet afspillet på streamingtjenesterne Spotify og Apple Music.

Det skriver det amerikanske erhervsmagasin Forbes.

Det er for så vidt slet ikke nyt, at den 30-årige rapartist med det borgerlige navn Aubrey Graham klarer sig godt på hitlisterne, men den nye single, 'God's Plan', der udkom 22. januar, når alligevel helt nye højder. Den blev i løbet af det første døgn lyttet 4,3 millioner gange i USA - eller 180.000 gange i timen, 3.000 gange i minuttet og 50 gange i sekundet.

Dertil kommer 14 millioner afspilninger det første døgn på Apple Music. Tallet her er dog fra hele verden.

Ifølge Billboards on demand-hitliste er sangen i alt blevet spillet 68 millioner gange på diverse tjenester. Det tal dækker ikke radio. Tager man radiokanalerne med, blev sangen i alt afspillet 82,4 millioner gange i den første uge - svarende til 136 gange i sekundet.

FILE ó Drake performs during the Summer Sixteen Tour at the Frank Erwin Center in Austin, Texas, July 20, 2016. Drake surprise-released two new songs, "God's Plan" and "Diplomatic Immunity, " in January 2018. (Tamir Kalifa/The New York Times) (Billede: TAMIR KALIFA)

Mon ikke Drake griner hele vejen til banken. Han kan i øvrigt næppe siges at have lommesmerter. Sidste år voksede hans personlige formue til svimlende 630 millioner kroner takket være omfattende turnéaktiviteter og sponsorater.

Da 'God's Plan' ramte førstepladsen på hitlisterne tidligere på februar, kvitterede Drake med at donere 300.000 kroner til et shelter for hjemløse, ligesom han gav en kvindelig studerende fra University of Miami 300.000 kroner i tilskud til hendes egenbetaling på studiet.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sofie Linde har født: Se det søde...
bt.dk
Tre biler går op i røg i Ishøj:...
bt.dk
OL-atlet chokerer og forarger med...
bt.dk
Sejlere giver prins Henrik ekstra 27...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx