Af - 23/02-14 19:52

Marwan: Du kigger på mig og tror automatisk jeg er problemerMarwan: Du kigger på mig og tror automatisk jeg er problemer

Siden Marwan i 2007 slog bredt igennem med albummet 'P.E.R.K.E.R.' har rapperen fra Aarhus V skulle tale om integration og fremmedhad. Nu er han tilbage med ny musik og nu må det gerne bare handle om musikken.

storybild

(Billede: PR Foto)

Et selvmordsforsøg gør Marwan en halv time forsinket til interviewet.

Det har nu ikke noget med ham at gøre. Han sad bare i det forkerte tog, men sådan en blodig start passer måske meget godt til sådan et gangster-interview? Måske ikke. Vi starter et heeelt andet sted.

L.O.C.: Vi fokuserer for meget på det negative
L.O.C.: Vi fokuserer for meget på det negative

Jeg så, at Xander har oprettet en Instagram-profil til dig.

- Ja, det er rigtigt. Jeg forstår slet ikke den verden. Jeg er ret oldschool, haha. Han syntes, det var godt for mig at få en profil, og jeg var mere 'whatever'. Jeg bruger det ikke rigtigt.

Kan du følge med de nye, unge rappere? De er jo konstant på de sociale medier.

- Overhovedet ikke. Det er fedt, der er kommet så mange nye til. Men jeg lytter faktisk slet ikke til musik, jeg laver det bare.

Dit nye album hedder 'Marwan'. Når man sætter sit eget navn ind i titlen, plejer det at symbolisere, at det er ekstra dybt og personligt. Hvad tænker du?

- Et eller andet skulle det hedde. Jeg tænkte ikke så meget over det. Mit første 'kendte' album hed 'P.E.R.K.E.R.', det næste 'Mennesker', så var det vel naturligt at kalde det nye for 'Marwan'. Planen er, at jeg denne gang vil udtrykke mig mere musikalsk frem for at komme med de store budskaber.

Pede B ♥ Alberte Winding
Pede B ♥ Alberte Winding

Ja, du har jo tidligere skulle svare på spørgsmål om integration og den slags. Er du træt af det?

- Jeg er så træt af, at når folk kigger på mig, tænker de automatisk, 'han er fra Gellerup, han er problemer'. Jeg bor ikke engang i Gellerup og har aldrig gjort det. Det er lige meget, hvor jeg bor, jeg vil ud af den boks. Jeg laver musik, som lyder godt i ørerne. That's it.

Tilbage i 2010 da du udsendte dit forrige album, fortalte du, at du blev nødt til at arbejde som håndværker ved siden af. Gør du stadig det?

- Overhovedet ikke. Jeg arbejder ikke. Jeg duer ikke til servicefag. Selv hvis jeg ikke lavede musik, ville jeg nok bare finde mig et lager at stå på.

'Rap fyr i L.A'-stjerne er død
'Rap fyr i L.A'-stjerne er død

Hvad laver du så?

- Der er så meget. Der er hele tiden noget at lave. Så vasker jeg tøj, hjælper mine forældre, min søster, jeg mødes med min manager, jeg skriver mails, snakker i telefon, træner. Det eneste jeg ikke har er et otte timers arbejde. Jeg gider ikke være en slave for systemet. Jeg gider ikke slide mig selv op. Jeg vil gerne leve et langt liv og har ikke brug for at tjene mange penge.

Fair nok.

LYT: Så stik da Yahya Hassan en pladekontrakt
LYT: Så stik da Yahya Hassan en pladekontrakt

Vi snakker om Aarhus. Han kan ikke forklare, hvad det er der får ham til at blive. Alle de andre rappere fra den gyldne årgang – L.O.C., U$O og Johnson – er flyttet til København, men ikke Marwan.

- Aarhus vil altid være basen.

Samtalen drejer af en eller anden grund ind på folkeskolen. Marwan synes, børn i dag bliver skubbet ud i voksenlivet alt for hurtigt. Han synes heller ikke, der bliver spillet ordentlig musik i radioen. Eller han mener, at de sange der bliver spillet mangler budskaber. Det er alt for let at synge og rappe om at gå i byen og feste.

- Jeg disser ikke P3. Jeg vil jo gerne spilles i radioen, haha.

Vi snakker om hans turné med Emil fra Suspekt. Under koncerten på sidste års Roskilde Festival lagde Emil det danske flag om skuldrene på Marwan, og så er vi tilbage i integrations-snakken.

- Jeg ved ærlig talt ikke hvad, ordet betyder. Du skal ikke være ligesom mig, for at jeg skal acceptere dig. Du skal være dig selv, for så kan jeg også lære noget af dig og omvendt. Det var slet ikke planlagt, da Emil lagde flaget på mig. Det skete bare, og det var fedt, men pludselig fik det en masse unødvendig symbol-værdi.

Danske hit-rappere klar til at gøre som Miley Cyrus
Danske hit-rappere klar til at gøre som Miley Cyrus

Han kredser om det på nummeret 'Gennemsigtig', som han færdiggjorde i Los Angeles sammen med produceren Troo.L.S.

- Det var så befriende at gå rundt derovre. De troede, jeg var en af dem. Jeg var til frisør, og han syntes, han havde set mig før. Jeg havde aldrig været der før. De har så mange forskellige nationaliteter og tænker ikke over det. Der er Danmark nogle gange et meget, meget lille land. Vi skal passe på hinanden, smiler han.

- Jeg gider ikke diskutere politik. Jeg er ikke politiker. Jeg har ikke forstand på politik. Jeg er bare et helt almindeligt menneske, der kan se, når ting er forkert. Min mission er at lave musik, der får dig til at nikke med nakken. Får du kuldegysninger er min mission fuldført.

'Marwan' er ude mandag.

BONUS: Hvor meget går Marwan op i danskernes i-landsproblemer?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx