Af - 03/09-13 07:36

Kulørt og fjollet platformsunderholdningKulørt og fjollet platformsunderholdning

Rayman er tilbage for at give Mario kamp til stregen i det nye Rayman Legends.

storybild

'Rayman Legends' byder på gakket platformsballade for hele familien. (Billede: Pressefoto)

Nintendo synes at have patent på letbenede platformspil med fjollede figurer og høj hyggefaktor.

Men én spilfigur giver Mario og alle de andre gamle kendinge baghjul, når han indimellem dukker op: Rayman. 'Rayman Legends' følger flot op på den to år gamle succes 'Rayman Origins' med destilleret vanvid på spilform.

Se også: Hamrende hyggeligt strategispil bliver endnu bedre

Man skal enten alene eller i selskab med andre ræse igennem et væld af farverige platformbaner og tossede minispil i et tempo, der ville give Nintendos korpulente lille blikkenslager åndenød, og variationen er stor, særligt med tilføjelsen af udfordringer hvor man konkurrerer med andre spillere online.

Wii U- og PlayStation Vita-versionerne glimrer for en gangs skyld også ved at lade en ekstra spiller tage fuld kontrol over ledsagerfigurer, der skal sørge for at bringe Rayman gennem de mange udfordringer.

'Rayman Legends' bringer smilet frem på læberne og er det perfekte spil til det begyndende efterår.

Spillet får 5 ud af 7 stjerner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx