Af - 17/03-14 17:09

'WoW' som digitale samlekort'WoW' som digitale samlekort

Lettilgængeligt computer-kortspil baseret på 'Warcraft'-universet imponerer.

storybild

Har Blizzard skabt en ny landeplage med kortspillet 'Hearthstone'? (Billede: Pressefoto)

Det digitale kortspil 'Hearthstone' føles mest af alt som resultat af en hed affære mellem onlinespillet 'World of Warcraft' og den gamle kortspil-megasucces 'Magic: The Gathering'.

Hele det farverige og omfattende 'Warcraft'-univers er her omsat til spillekort, som spillerne duellerer med i kampe mod hinanden.

Børnespil til voksne
Børnespil til voksne

Spillerne vælger mellem ni helte baseret på 'World of Warcrafts' figurklasser – Mage, Warrior, Hunter osv. – og opbygger et sæt af 30 kort til hver helt, hvorefter de drager i kamp mod hinanden i et rundebaseret kortspil med meget simple, men uhyre effektive regler.

Der er både plads til hyggespil uden de store ambitioner og til seriøst konkurrencespil for dem, der for alvor vil investere tid og penge i spillet.

Flappy Bird flyver snart igen - måske
Flappy Bird flyver snart igen - måske

Som udgangspunkt kan man spille ganske gratis, men man kan udvide sine kortmuligheder betragteligt med tilkøb af ekstra kortpakker, som gør det nemmere at konkurrere på de højere niveauer på spillets indbyggede rangliste.

'Hearthstone' indeholder først og fremmest et overmål af den herlige 'Warcraft'-stemning i kraft af de flotte kort og deres karakteristiske lydeffekter samt imponerende strategisk dybde og variation.

'The Last of Us' kommer til det store lærred
'The Last of Us' kommer til det store lærred

Det er langt fra lige så komplekst som mange andre kortspil af samme type, men bestemt ikke mindre underholdende, og det vil derfor typisk tiltale nybegyndere i genren, der næppe vil finde et bedre "gateway drug" på markedet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx