Af Sebastian Kirk - 12/12-17 20:26

Endelig! Snart kan du blive elev på Hogwarts med din smartphoneEndelig! Snart kan du blive elev på Hogwarts med din smartphone

Hvis du altid har drømt om at gå på Hogwarts ligesom Harry Potter og hans venner, så er der godt nyt.

storybild

Vi ved endnu ikke meget om mobilspillet 'Hogwarts Mystery', men det udkommer efter planen i 2018.

Lige siden 1997 har børn og barnlige sjæle verden over drømt om, at også de kunne gå i skole på Hogwarts, den magiske skole for troldmænd og hekse i J.K. Rowlings eventyrlige univers om Harry Potter.

Siden bøgernes og filmenes enorme succes er flere mindre replikaer af det magiske slot blevet opført i forlystelsesparker og lignende rundtomkring, men inden længe kan du udforske Hogwarts hjemme fra din egen lænestol. Det skriver Mashable.

Således er det netop blevet offentliggjort, at spiludvikleren Jam City i samarbejde med Warner Bros. Interactive Entertainment er i fuld gang med at udvikle mobilspillet 'Harry Potter: Hogwarts Mystery', hvori man kan lave sin egen heks eller troldmand og gå i fodsporene på mange af karaktererne fra Rowlings univers.

'Harry Potter: Hogwarts Mystery er det første spil, hvor spillere kan lave deres egne karakterer og opleve livet som en Hogwarts-elev,' lyder beskrivelsen på spillets hjemmeside.

Vi ved endnu ikke meget om mobilspillet 'Hogwarts Mystery', men det udkommer efter planen i 2018.

Det er ikke meget, vi ved om det kommende spil, der skulle lande til både Android og iPhone i løbet af 2018. Dog ved vi, at spillet blandt andet lader dig prøve kræfter med undervisning i fag som Forsvar mod Mørkets Kræfter og Eliksirer - ligesom Harry Potter selv og hans venner. Derudover vil vi komme til at møde 'de fleste af de ikoniske professorer fra Harry Potter-historierne', som det lyder på hjemmesiden.

Hvis du vil have nyt om spillet med det samme, kan du gå ind og for-registrere dig på spillets hjemmeside. Hvis du gør det, modtager du et elektronisk brev underskrevet af vicerektor Minerva McGonagall, hvori der står, at du er blevet optaget på Hogwarts.

Hvem har ikke drømt om at få sådan et stykke pergament ind ad brevsprækken?

2018 lader i det hele taget til at blive et stort år for Harry Potter-fans. Foruden 'Hogwarts Mystery' er også et andet Harry Potter-mobilspil i stil med 'Pokémon GO' - lavet af samme udvikler - på vej. Og så er der i slutningen af året premiere på 'The Crimes of Grindelwald' - efterfølgeren til Harry Potter spinoff-historien 'Fantastic Beasts and Where to Find Them'.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bemærkede du de søde detaljer?...
bt.dk
Oister ændrer ulovligt mobilabonnement
bt.dk
Bankfolk deler dramatisk foto efter...
bt.dk
Efter rygter om affære med Løkke: Nu...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx