Af Morten Skovgaard/Gameplay - 25/06-13 12:07; Opdateret: 25/06-13 12:17

Vellykket hybridspil giver dig historie-videnVellykket hybridspil giver dig historie-viden

Det danske 'Expeditions: Conquistador' er lærerigt og spændende.

storybild

'Expeditions: Conquistador' er et begavet strategispil (Billede: PR-foto)

Denne hybrid mellem strategi, rollespil og historieundervisning fra den danske udvikler Logic Artists er bemærkelsesværdigt vellykket.

Det er ikke så meget de trækbaserede kampe, som er set bedre i andre spil, der trækker; det er snarere den rå mængde af velskrevet tekst, der etablerer en fremragende stemning med blandt andet interessante personbeskrivelser ledsaget af flotte håndmalede portrætter og et overskud af viden om koloniseringstiden og Sydamerika generelt.

Allervigtigst har Logic Artists behændigt undgået at befolke 'Expeditions: Conquistador' med de stereotyper, der ellers ofte plager historisk underholdning.

Det handler ikke om de åh-så-onde spanske overherrer mod de ædelmodige og uskyldige indfødte: Begge sider i konflikten skildres fint og nuanceret, og spilleren udsættes ofte for svære dilemmaer og interessante moralske valg.

Det er virkeligt klædeligt for 'Expeditions: Conquistador', som bør stå på alle historieinteresserede spilleres ønskesedler.

Spilanmeldelse
'Expeditions: Conquistador
Til: Pc
Producent: Logic Artists
5 ud af 7 stjerner

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx