Af Gameplay/Thomas Berger - 07/10-14 18:39

Sonys flagskibstelefon spiller med PlayStation 4 – næsten!Sonys flagskibstelefon spiller med PlayStation 4 – næsten!

Sony har så travlt med at lave nye smartphones, at der knap er forskel på den nye model Z3 og forgængeren.

storybild

Sony Z3 lanceres også i en kompakt udgave med mindre skærm og cirka 1.000 kroner billigere. (Billede: PR)

Forestil dig en aften foran fjernsynet, hvor adgangen til stuens store fladskærm er erobret af familien, og du nok engang må vente til de sene nattetimer, før du kan spille dit nye PlayStation 4-spil.

Sonys seneste flagskibstelefon Z3 vil det anderledes med funktionen Remote Play, der via hjemmets netværk overfører spillekonsollens skærmbillede til telefonen, så du med en controller i hånden kan spille uden at lægge beslag på fjernsynet.

Eller det er i hvert fald teorien, for selve funktionaliteten bliver ikke klar til Z3 før engang i november – desværre.

Ligesom de tidligere modeller er Sony Z3 støv og vandtæt, og du kan tage billeder under vand – blot du ikke dykker længere ned end 1,5 meter.

Kameraet har en opløsning på 20,7 megapixel og kan gå op til 12.800 ISO, så der er alle muligheder for at få gode skud i kassen.

Ikke mindst fordi kamerasoftwaren har god plads til både seriøse funktioner og regulær leg, som for eksempel muligheden for at skyde virtuelle sugekop-pile mod motivet.

Men Sony synes at have så travlt med at smide nye telefoner på markedet, at detaljerne skrider i svinget. Så selvom Z3 kan bryste sig af en 2,5 Ghz Quad core-processor og hele 3 gigabyte ram, er det mere imponerende på papiret end noget, der føles i praksis.

Som smartphone leverer Z3 absolut varen, den er hurtig og alting glider og fungerer som det skal – den føles bare ikke mærkbart bedre end forgængeren.


Pris: 4.999 kr.
Web: Sony.dk
Karakter: 4/6

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tidligere Miss Danmark overrasker:...
bt.dk
Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Søren Østergaard kom til at købe...
bt.dk
Peter Schmeichel i modvind: Udbetaler...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx