Af - 10/03-14 16:45

Børnespil til voksneBørnespil til voksne

Kontroversiel animationsserie bliver endelig til et godt spil.

storybild

Børnene gør fælles front i 'South Park: The Stick of Truth'. (Billede: Pressefoto)

Trey Parker og Matt Stones vanvittige animationsserie 'South Park' har lige siden slutningen af halvfemserne udforsket grænserne for, hvad man kan og må tage gas på – og uden at blinke overtrådt dem alle sammen.

Historien om den lille håndfuld børn i den fiktive by af samme navn, som kommer ud for alverdens afsindige situationer, er med skiftende held forsøgt oversat til spilform gennem tiden.

'South Park' joke leder til overfald på rødhårede børn
'South Park' joke leder til overfald på rødhårede børn

Det lykkes imidlertid med bravur i 'South Park: The Stick of Truth', der på mange måder føles som en række ekstra afsnit af tv-serien.

Den visuelle stil er overført til perfektion, og blændende stemmeskuespil sikrer, at den grovkornede humor er bevaret i interaktiv form.

Faktisk i en sådan grad, at enkelte scener – deriblandt et hylemorsomt analsonde-optrin – er censureret bort fra den europæiske version af spillet, så fans gør klogt i at anskaffe sig den amerikanske udgave.

South Park forsinket for første gang i 13 år
South Park forsinket for første gang i 13 år

'South Park: The Stick of Truth' beskrives bedst som et rollespil, der gør tykt grin med genren.

Spilmekanikkerne er enkle og ikke altid lige interessante, men historien om spilleren, der i rollen som "The New Guy" møder de kendte ballademagere Stan, Kyle, Cartman og Kenny fungerer fremragende.

Ligesom i tv-serien udfordres alt fra voksnes adfærd, moralske normer, politik og religion til en lang række andre temaer, hvilket gør spillet til et af de sjoveste i lang tid.

Om 15 år overtager robotten dit liv
Om 15 år overtager robotten dit liv

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx