Af Gameplay/Morten Skovgaard - 07/10-14 18:47

Anmeldelse: 'FIFA 15'Anmeldelse: 'FIFA 15'

Det nye spil får fem ud af seks stjerner.

storybild

’FIFA’-serien er fortsat på toppen med årets nye udgave. (Billede: PR)

De årlige udgivelser af 'FIFA'-fodboldspilserien rummer sjældent de helt store overraskelser og grundlæggende nyskabelser.

Det handler i højere grad om ekstra detaljer og justeringer af spillet på banen, og her excellerer 'FIFA 15' i forhold til sidste års forgænger.

Spiller- og boldfysik er forbedret markant, mens særligt også målmændenes overblik og angrebsspilleres dybdeløb har fået en tiltrængt overhaling.

Der er kommet væsentligt mere dynamik i opspillet, da selv dygtige spillere nu i højere grad tvinges til at variere deres spil i stedet for bare at forlade sig på få velkendte og effektive taktikker.

For eksempel er der strammet så godt op omkring forsvarsspillet, at den klassiske lobbede stikning over forsvarerne nu er blevet væsentligt sværere – mens forsvarsspil omvendt kræver langt større præcision og timing end før.

Det er nu fjerde år i træk, at spillet 'FIFA' er blevet forbedret væsentligt – og det er en nødvendig udvikling, hvis spillet skal blive på toppen.


'FIFA 15'
Til: 3DS, Pc, PS3, PS4, PSV, Wii, Xbox 360, Xbox One
Producent: EA Sports
5 ud af 6

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx