Af - 16/09-14 17:30; Opdateret: 24/09-14 17:35

Mini-dronerne kommerMini-dronerne kommer

TEST: Parrot var A.R. Drone med blandt de første til at lancere en smartphone-kontrolleret drone til privat leg – vi har leget med firmaets to seneste mini-droner.

Jumping Sumo
Med sine blot to hjul ligner Jumping Sumo lidt en tilskadekommen fjernstyret bil, men er i virkeligheden et utroligt adræt køretøj, der, med blot en smule øvelse, kan styres hurtigt og hårdt om hjørner. Dyret er samtidig udstyret med et indbygget kamera, der via Wi-Fi sender live billeder tilbage til smartphone eller tablet, så du som pilot ikke engang behøver have øje på dronen – forudsat at den ikke kommer mere end cirka 50 meter væk fra telefonen.
Den sjove detalje ved Jumping Sumo er, at den har et indbygget fjedersystem, der gør den i stand til at hoppe 80 centimeter i vejret, hvilket er rigtig underholdende. Dronen største minus er imidlertid, at det Wi-Fi netværk den selv skaber, og som din smartphone skal forbindes til, før du kan køre, er ustabilt, hvorfor forbindelsen til dronen tabes med alt for jævne mellemrum.

Pris: fra 1.359 kr.
Web: Parrot.com
Karakter: 3/6


Rolling Spider
De fire små propeller hviner af sted, så dronen lyder som om en arrig hvepsesværm på vej gennem stuen. Forbindelsen til smartphone er nemt og enkelt oprettet via bluetooth, men selvom det flyvende væsen ligger stabilt cirka halvanden meter over gulvet, kræver det øvelse at lære at styre dyret, da den ikke ligefrem kan stoppe på en femøre.
De store runde støttehjul skulle i teorien både beskytte dronen ved styrt og gøre det muligt at "køre" på loft og vægge. I praksis knækker det ene hjul efter to flyvninger, og det viser sig langt sjovere at flyve uden – også fordi dronen blot med en enkelt klik i smartphonens brugerflade kan lave saltomortaler både den ene og anden vej. Det største problem ved Rolling Spider-dronen er, at batteriet drænes så ekstremt hurtigt, at du knap når at finde dig til rette som pilot.

Pris: fra 849 kr.
Web: Parrot.com
Karakter: 4/6

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx