Af Simon Boas - 11/09-17 22:32; Opdateret: 12/09-17 08:45

Facebook lukker kontroversiel dansk Facebook-gruppeFacebook lukker kontroversiel dansk Facebook-gruppe

Den kontroversielle Facebook-gruppe Offensimentum er blevet lukket af Facebook efter trusler og chikane mod en dansk journalist.

storybild

Facebook har mandag aften lukket den omstridte Facebook-gruppe Offensimentum, efter flere af gruppens medlemmer angiveligt har truet og chikaneret en journalist.

Gruppen har i de seneste dage været i mediernes søgelys, efter at journalisten og bloggeren Karina (hendes fulde navn er redaktionen bekendt, red.) er blevet truet og chikaneret af personer, der tilsyneladende har en forbindelse til den 105.000 personer store gruppe.

Chikanen og truslerne kom i kølvandet på et kritisk indlæg om Offensimentum, som Karina delte på sin blog, hvor hun blandt andet hævder, at der ulovligt bliver solgt snus i den hemmelige Facebook-gruppe.

Indlægget har desuden medført, at Karina har fået bestilt både taxature og mad i hendes navn, ligesom også hendes blog ifølge hende har været udsat for et hackerangreb.

Alt dette har nu medført, at Facebook har valgt at gribe ind over for gruppen og lukke den.

Det er langt fra første gang, at gruppen Offensimentum er i medierne. Tidligere har gruppen været anklaget for at være et arnested for unge, der delte billeder af nøgenbilleder af piger, ligesom flere af gruppens medlemmer tilbage i april hånede den 17-årige Jonas Schmidt fra Frederiksværk, der blev fundet druknet i havnebassinet i Frederiksværk.

En 16-årig dreng havde blandt andet lagt et billede op af Jonas Schmidt i en collage med tre modelbilleder ledsaget af teksten 'Don't worry girls, there are plenty of fish in the ocean” (Bare rolig, piger, der er masser af fisk i havet, red.).'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx