Af - 29/09-14 13:54; Opdateret: 29/09-14 14:17

Nyt socialt medie kalder sig 'anti-Facebook' - sådan kommer du påNyt socialt medie kalder sig 'anti-Facebook' - sådan kommer du på

De seneste dage har der været massiv hype omkring det nye sociale medie Ello.

storybild

Du kan komme på Ello ved at få en invitation fra en af dine venner, der allerede er på. Eller ved at skrive dig op til at få tilsendt en invitation. (Billede: MX)

I morges loggede du med al sandsynlighed på Facebook - hvilket for mange af os er en indgroet vane. Men måske kommer du fremover til at logge på Ello.

Det nye sociale medie har de seneste dage fået massiv opmærksomhed, fordi det adskiller sig markant fra Facebook - og så alligevel ikke.

Kyssede med over 30 på en aften: Filmede det hele med Snapchat
Kyssede med over 30 på en aften: Filmede det hele med Snapchat

- Ello slår sig op på at være et slags anti-Facebook, fordi de ikke gider reklamer på platformen. De lægger sig ud med den største mastodont indenfor sociale medier, og det har skabt stor opmærksomhed, siger Nathalie Larsen, der er digital og social media manager hos Geelmuyden.Kiese, og de seneste dage har set på, hvad Ello er for en størrelse.

Hun bemærker, at der har været enormt meget mystik og hype omkring Ello, blandt andet fordi, man ikke bare kan tilmelde sig platformen, men skal have en direkte invitation fra en anden bruger. Eller også kan man stille dig bag køen sammen med andre, der gerne vil have adgang.

Nu kommer Facebook for de rige - har du råd til at være med?
Nu kommer Facebook for de rige - har du råd til at være med?

Men hvorfor introducerer sig selv om anti-Facebook?

- På Facebook er brugerne trætte af, at der er så meget sponsoreret indhold. Virksomheder har generelt enorm meget spilleplads på Facebook, fordi de kan sponsorere indhold og nå brugerne med deres annoncekroner. Jeg tror, der er mange, der er lidt kede af, at man ikke kan sortere mere i det indhold - og egentlig ikke ser mere til vennerne i ens Facebook-feed, forklarer Nathalie Larsen.

Her er Ello anderledes.

- Først og fremmest vil Ello være et socialt netværk uden reklamer. Der vil ikke være sponsoreret indhold eller mulighed for at betale sig til at komme højere op i strømmen af nyheder, siger Nathalie Larsen.

Et andet af Ellos argumenter for at vælge dem, er fraværet af såkaldt ‘data mining’. På Facebook har du mulighed for at annoncere meget specifikt til bestemte målgrupper på baggrund af deres adfærd på nettet. På Facebook betaler du med din data. Det gør du ikke på Ello.

Men forventer du unikke funktioner i det nye sociale medie, bliver du måske skuffet. Den nuværende beta-udgave byder nemlig ikke på nogen revolution.

- Ello adskiller sig ikke rigtigt i forhold til så mange sociale medier, når det kommer til brugeroplevelsen. Siden er bygget op omkring velkendte mekanismer. Du kan uploade et profilbillede, skrive en status og så videre, siger Nathalie Larsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx