Af - 10/09-13 21:18; Opdateret: 11/09-13 11:11

Her er den nye billige discount-iPhoneHer er den nye billige discount-iPhone

iPhone 5C bliver så billig, at langt flere får råd til de eftertragtede Apple-produkter. Til gengæld udfordrer discounttelefonen Apples stærke brand, som noget alle gerne vil forbindes med

storybild

(Billede: Polfoto/AP/Marcio Jose Sanchez)

Med den netop lancerede billig-udgave af Apples iPhone bliver det muligt for langt flere mennesker at købe det populære brand.

Apple planlægger især at gøre sit indtog på det kinesiske marked med telefonen, der skal udfordre de billige kinesiske telefoner, som rigtig mange millioner af kinesere ejer i dag.

Samtidig vil den billige elefon henvende sig til den bredere skare her i Europa og USA, vurderer Appleekspert overfor metroxpress.

LÆS OGSÅ: Ny gadget holder din smartphone permanent opladet

- Den nye telefon har som sådan ikke nogle ulemper for forbrugeren. Den er billigere og og batteriet holder længere. Farverne og materialet henvender sig også i den grad til børn, som formentlig også vil have nemmere ved at overtale deres forældre til at give dem en billig og holdbar plastik-iPhone, siger Jørgen Rudbeck fra mediamac.

Iphone 5C kommer til gengæld til at udfordre Apples stærke brand i Europa og USA, hvor produkterne signalerer overskud og lækkert design.

LÆS OGSÅ: Gav 7.500 kroner for to iPhones - fik to æbler

- Apple står for alt andet end discount, så det er klart, at en billig telefon lavet i farverig plastik vil udfordre brandet. Ikke nødvendigvis i Kina men her, hvor mange med glæde ville tage Apple til sig, som en del af deres identitet, siger Jørgen Rudbeck.

Ved gårsdagens præsentation blev iPhone 5S også præsenteret – meget symbolsk – ikke i pangfarver (som 5C'eren) men i sølv, guld/champagnefarvet og skinnende metal.

LÆS OGSÅ: Ny gadget holder din smartphone permanent opladet

LÆS OGSÅ: Gav 7500 kroner for to iPhones - fik to æbler

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx