Af Christian Hansen - 01/10-17 10:28

Apple advarer: Tvillinger og børn bør IKKE bruge ny iPhoneApple advarer: Tvillinger og børn bør IKKE bruge ny iPhone

Det er slet ikke alle, der vil få fuldt udbytte af Apples nyeste telefon, iPhone X.

storybild

I baggrunden ses den nye iPhone X. Foto: JUSTIN SULLIVAN  (Billede: JUSTIN SULLIVAN)

Elektronikgiganten præsenterede midt i september det nye flagskib i smartphone-familien, der overraskede med flere blærede specifikationer.

Telefonen har den bedste skærm på en iPhone nogensinde, der er ingen 'hjem-knap' og så åbnes telefonen ved hjælp af Face ID - ansigtsgenkendelse.

Men den nye såkaldte biometriske sikkerhedsmekanisme, der afløser finger-scanningen Touch ID, har sine problemer.

Derfor advarer Apple nu selv i sin sikkerhedsguide mod at tvillinger og børn bruger ansigtsgenkendelsen.

Normalt er sikkerheden for, at en fremmed skal kunne åbne telefonen ved hjælp af ansigtsgenkendelse ifølge Apple selv 1:1.000.000, hvilket er tyve gange højere end ved Touch ID. Men sandsynligheden er helt anderledes for søskende, der ligner hinanden, samt for børn under konfirmationsalderen.

'Sandsynligheden for et falsk match er forskelligt for tvillinger og søskende, der ligner dig samt for børn under 13 år, fordi deres distinkte ansigtstræk måske ikke er fuldt udviklet. Hvis du er bekymret for dette, anbefaler vi, at du bruger et kodeord til at godkende (åbning af telefonen, red.).'

iPhone X kommer til salg 3. november og kommer til at koste 999 dollars, hvilket får den danske pris til at nærme sig 10.000 kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx