Af Nadia Guldbæk Welch - 07/11-17 22:39

Netflix med klar advarsel: Dette link må du IKKE klikke på Netflix med klar advarsel: Dette link må du IKKE klikke på

Streaming-tjenesten Netflix har udsendt en advarsel mod at klikke på et specifikt link.

storybild

Streaming-tjenesten Netflix advarer nu sine kunder mod en falsk e-mail, der er i omløb. (Billede: RYAN ANSON)

Det sker fra tid til anden, at store firmaer eller berømte brands bliver ramt af falske e-mails i omløb. Denne gang er det den populære streaming-tjeneste Netflix, der står for skud.

Det skriver ABC News. Netflix har millioner af brugere, og det er mange af disse, som e-mailen er blivet sendt til.

Og i mailen lyder det, at den enkelte bruger vil få lukket kontoen, hvis ikke betalingsoplysningerne bliver opdateret.

'Hej. Det har ikke været muligt for os at bekræfte dine betalingsoplysninger til den næste runde af regninger til dit abonnement, derfor vil vi supendere dit medlemskab, hvis vi ikke får et svar indenfor 48 timer,' lyder det i mailen, hvorefter brugerne bliver opfordret til at trykke på et link, der vil 'genstarte medlemskabet'.

Et link, der fører til en falsk Netflix-side.

Og hos Netflix er man klar over, at de falske e-mails er i omløb.

'Desværre er fup hyppigt på internettet, og der bliver ofte gået efter populære brands som Netflix og andre selskaber, der har en stor base af kunder, som svindlerne vil narre, så de får personlige oplysninger,' skriver Netflix til ABC News og understreger, at de i selskabet går meget op i sikkerhed.

På deres hjemmeside er der da også en advarsel, der omhandler svindel.

'Svindlere vil gå langt for at forsøge at overtage din konto og få fat i dine personoplysninger. De kan finde på at lave falske hjemmesider, der ligner Netflix, eller sende e-mails hvor det skal ligne, at den er fra os, og hvor de så beder om dine personlige oplysninger. Netflix beder aldrig om at få tilsendt personlige informationer via e-mail,' skriver leverandøren og tilføjer, at det gælder både betalingsoplysninger, cpr-numre og kodeordet til brugernes Netflix-konto.

Der bliver desuden opfordret til, at brugere, der modtager en e-mail fra en svindler, skal anmelde det på Netflix' hjemmeside.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx