Af - 10/09-14 20:40; Opdateret: 10/09-14 21:07

Sådan får du fingrene i den nye iPhoneSådan får du fingrene i den nye iPhone

Traditionen tro forventer forhandlerne, at der er rift om den nye iPhone, når den bliver sat til salg senere på måneden.

storybild

De nye iPhones lander i Danmark den 26. september. Se her, hvordan du får fat i dem som en af de første. (Billede: Polfoto)

I går var det ‘Store iPhone-dag’, da Apple kunne præsentere både en iPhone 6 og en 6 Plus.

Av for… Så dyre bliver de nye iPhones
Av for… Så dyre bliver de nye iPhones

Men selv om sløret endelig er blevet løftet efter flere måneders spekuleren, så er det jo ikke rigtigt noget værd, før man rent faktisk kan få en af de spritnye modeller i hånden.

I Danmark kommer telefonerne til salg i Apple Store og i telebutikkerne fredag den 26. september. Men hvis du vil ha’ en på dagen, så går det altså ikke bare at komme traskende efter skole eller arbejde. Som regel er det nemlig kun de mest dedikerede, der er blandt de første til at få den nye iPhone.

Ny iPhone får danskerne til at miste deres gamle telefon
Ny iPhone får danskerne til at miste deres gamle telefon

- Vi holder åbent natten til den 26., og efter midnat kan vi så sælge den. Hvor mange og hvilke butikker, der har den der, ved vi dog ikke helt endnu - det afhænger af leverancen fra Apple, forklarer Telias pressechef David Engstrøm.

De seneste gange, der er kommet en ny iPhone, har blandt andre Telias butik på Strøget i København været velbesøgt af håbefulde fans, der har ligget i kø i timevis. Og køen bliver nok ikke kortere denne gang.

- Nogle gange har folk lagt sig i kø så tidligt som aftenen inden. Ellers plejer det at være meget, meget tidligt om morgenen. Folk er der som regel i mange, mange timer, siger David Engstrøm.

Nyt iOS i næste uge: Gammel iPhone  bliver forældet
Nyt iOS i næste uge: Gammel iPhone bliver forældet

Han tør næsten godt garantere, at den første sending af telefoner vil blive udsolgt samme dag. Og hvis man skal tage ved lære af lanceringen af de tidligere modeller, så sker det også i hele landet denne gang.

Ligesom Telia får de fleste andre udbydere også telefonen, så de kan sælges fra den 26. september. Hvis man ikke får fat i den i første omgang er det endnu for tidligt at sige, hvor lang tid, der så går.

Apple løfter endelig 'skrællen': Sådan bliver iPhone 6
Apple løfter endelig 'skrællen': Sådan bliver iPhone 6

- Men hvis man elsker hypen og gerne vil kæmpe lidt for at være blandt de første, vil jeg da anbefale, at man lægger sig i en kø. Det plejer at være hyggeligt, og der er som regel rigtig god stemning, siger David Engstrøm.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Arriva efter Støjbergs...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Ståle om sit hold: Ingen har dumpet
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx