Af Bo Poulsen - 13/11-17 08:12

Hackere med vild påstand: Har knækket iPhones nyeste teknologiHackere med vild påstand: Har knækket iPhones nyeste teknologi

En lille uge efter, at Apples iPhone X blev lanceret, har det vietnamesiske sikkerhedsfirma Bkav udgivet en video, hvori de påstår at have knækket den nye smartphones sikkerhedssystem.

storybild

(Billede: THOMAS PETER)

Det skriver blandt andet mediet Wired.

Der er tale om det såkaldte Face ID, som bruger ejerens ansigt som adgangskode. Og løsningen virker til at være relativ simpel.

Bkav har brugt en 3D-printet maske, en næse af silikone, makeup og papirsklip. Ifølge Bkav har det kostet dem 150 amerikanske dollars svarende til 960 danske kroner og en uges arbejdstid at fabrikere masken.

Sikkerhedsfirmaet mener ikke, at det er hr. og fru. Danmark, som kan blive mål for angreb af denne slags. Det er ifølge dem mere oplagt, at der er tale om rigmænd, forretningsmænd, statsoverhovedet mv.

Bkav mener, at den foreløbigt bedste biometriske teknologi til sikkerhedsgenkendelse er fingeraftryk.

Mediet Wired, der forgæves har forsøgt at snyde den nye iPhones Face ID, har talt med en ekspert, der ikke er helt overbevist endnu.

»Umiddelbart kan jeg ikke udelukke, at de her gutter forsøger at snyde os en smule,« siger sikkerhedsforsker Marc Rogers til Wired.

Dog giver mediet Bkav kredit for, at firmaet i 2009 påviste, at de kunne snyde ansigtsgenkendelsesteknologi hos computerfabrikanter som Lenovo, Toshiba og Asus med et 2D-billede af ejerens ansigt. Foreløbigt må vi vente i spænding, da Bkav endnu ikke har givet en detaljeret beskrivelse af deres metodik.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx