Af Christian Hansen - 25/09-17 20:05

Eksperter advarer mod Google Translate: Det her må du aldrig bruge den til Eksperter advarer mod Google Translate: Det her må du aldrig bruge den til

Har du oplevet at få dine personfølsomme oplysninger misbrugt, så vil vi gerne høre fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk, chans@bt.dk, eller skriv en besked til os her på Facebook.

storybild

(Billede: Iris (modelfoto). )

Det er så nemt. Efter nogle få klik med musen kan du på splitsekunder læse alverdens sprog på et mere eller mindre fuldstændigt dansk.

Men du bør tænke dig godt om, når du bruger oversættelsestjenesterne Translate.com og Google.translate, lyder det fra to eksperter.

For hvis du ikke er varsom, risikerer du at lægge personlige oplysninger til frit skue på internettet. Og i værste tilfælde kan dine fortrolige oplysninger og data havne i hænderne på it-kriminelle, lyder det.

»Alle, der har lidt teknisk indsigt, kan dybest set søge de her oplysninger frem,« siger chef for it-sikkerhedstjenesten DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, Henrik Larsen.

Oversættelsestjenesterne gør det let for danskere at få oversat modersmålet til over 100 sprog eller omvendt få tekster på alle disse sprog oversat til dansk. Men den gratis service bør aldrig bruges uden omtanke. Det skyldes, at Google løbende tager et øjebliksbillede af enhver webside som sikkerhedskopi, som efterfølgende kan findes frem igen ved en Google-søgning. Dette er kendt som 'cache'.

»Mange er ikke opmærksomme på, at hvis man tager et dokument og kopierer det ind i en oversættelsestjeneste, så er det efterfølgende søgbart, fordi en version bliver gemt i Google cache,« siger Henrik Larsen.

Derfor bør tekst med fortrolige oplysninger aldrig kopieres ind til oversættelse, advarer han.

Formand for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen, advarer også mod at bruge tjenesterne uden refleksion.

»Har man noget, der er følsomt, eksempelvis noget om en sygdom, pasnumre, kørekortnumre eller cpr-numre, bør man være tilbageholdende og lave en risikovurdering, før man bruger disse tjenester,« siger han og fortsætter:

»Hvis man eksempelvis sidder med en ansøgning, der skal oversættes, skal man lade være med at kopiere cpr-nummeret med over i tjenesten.«

Ifølge Henrik Larsen kan uforsigtige danskere risikere at få deres personfølsomme oplysninger misbrugt af ondsindede it-kriminelle.

»Hvis man har brug for at få oversat en lægeerklæring, kan der være helbredsmæssige oplysninger, som man nødigt vil have ud. Det kan også være en kontrakt, der har en grad af fortrolighed, og hvis de oplysninger kommer ud, kan de eksempelvis bruges til afpresning,« siger han.

Ifølge det danske it-medie Version2, der er en underside til fagbladet ingeniørens hjemmeside, lægger private flittigt oplysninger i hænderne på tjenesten. Version2 har således fundet flere CPR-numre, pasnumre, diverse kodeord og personlige hilsner i tjenestens arkiver, skriver mediet.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx