Af - 24/05-14 09:06

- Jeg var på Snapchat midt under en valgdebat- Jeg var på Snapchat midt under en valgdebat

Alle kneb gælder i jagten på stemmer forud for søndagens Europa-Parlamentsvalg. Det har fået flere kandidater til at krydre valgkampagnen ved at bruge Snapchat til at komme i snak med yngre vælgere.

Bildstrecke im Grossformat »

SF-kandidat Teis Volstrup kom ikke til at kede sig, da han klistrede sit Snapchat-brugernavn på et skilt, han havde med ud til en debat mellem kandidater til Europa Parlamentet i EU.

- Det vrimlede ind med brugere, som interagerede med mig midt under debatten og kom med små peptalks. Jeg havde også tid til at tage nogle billeder undervejs og svare dem tilbage. Det giver ekstra energi, når man på Snapchat får et skulderklap, siger Teis Volstrup.

INFOGRAFIK: Forstå patentdomstolen på 2 min.
INFOGRAFIK: Forstå patentdomstolen på 2 min.

Han oprettede en profil i besked-app’en som en impulsiv idé for at være i kontakt med valgkampens aktivister.
Han mener nu at være oppe på 500 følgere på stem_teis, som profilen hedder - og kalder det for en overvældende succes.

- Hvor tit har man personlig adgang til en politiker på den måde, hvor man får lov til at se mennesket bag?

MX tester 100 unge: Hvem er mest kendt - Voteman eller Messerschmidt?
MX tester 100 unge: Hvem er mest kendt - Voteman eller Messerschmidt?

- Jeg synes, at jeg på Snapchat har formået at aktivere nogen, som ikke engang havde planlagt at stemme. Men igennem den personlige kontakt har de fået øjnene op for, at politik ikke behøver at være noget fjernt noget med høje herrer i jakkesæt, siger Teis Volstrup.

De Radikales Samira Nawa opdaterer også vælgere igennem Snapchat. Inspirationen kom fra hendes 18-årige lillesøster, der er aktiv bruger.

- Jeg ved ikke, om det er det, der rykker stemmer. Men jeg synes, det er hyggeligt at være i kontakt med vælgerne og et godt supplement til de andre sociale medier jeg bruger, siger hun.

Se den kontroversielle video HER
Se den kontroversielle video HER

Forskning har faktisk påvist at sociale medier flytter stemmer. Men i meget beskedent omfang, og det sker via Facebook og Twitter, siger ekspert i digital politisk kommunikation Benjamin Rud Elberth fra Geelmuyden Kiese.

Han tvivler samtidig på effekten af Snapchat holdt op imod Facebook.

- Det man får ud af det er jo klassisk medieopmærksomhed, fordi man gør noget anderledes ved at bruge Snapchat.

- Det kan godt være, man får nogle få stemmer ved at bruge Snapchat. Men det er ikke så få stemmer, der afgør et Europa-Parlamentsvalg. Det kunne måske have betydning under et kommunalvalg, hvor man kan sprænge lister med få stemmer, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx