Af Sebastian Kirk - 15/02-18 18:36

Én bestemt gruppe ELSKER Snapchats nye designÉn bestemt gruppe ELSKER Snapchats nye design

Brugerne hader Snapchats nye brugerflade, men annoncørerne oplever en øget eksponering.

storybild

Snapchats nye opdatering har fået en hård medfart fra brugerne. (Billede: Jaap Arriens)

Snapchats nye brugerflade er blevet mødt med massiv kritik fra mange af appens brugere.

En online underskriftsindsamling med henblik på at få rullet opdateringen tilbage rundede en million underskrifter torsdag - men ikke alle hader ændringerne. Især én gruppe sætter stor pris på dem: annoncørerne.

Det gælder blandt andre for den amerikanske motorsportsserie Nascar. Antallet af seere af brandets indhold på Snapchat er således steget med hele 80 procent, fortæller Nick Cicero, der er direktør i analysebureauet Delmondo, som blandt andet arbejder med Nascar.

»Der var i forvejen en solid base af følgere. Så en stigning på 80 procent oveni betyder, at der var et begravet publikum,« siger han til branchemediet AdAge.

»Opdateringen bringer Nascars indhold op til overfladen og hjælper os til at vise sporten frem til betydeligt flere brugere,« supplerer Nascars direktør for digitalt indhold Scott Warfield.

Ifølge Nathalie C. Larsen, der er digital chef i Lead Agency og ekspert i sociale medier, er opdateringen da også efter alt at dømme lavet netop for at please annoncørerne.

»Det bevæger sig i en retning, der lugter mere af noget kommercielt, end det egentlig lugter af brugervenlighed,« siger hun til metroxpress og fortsætter:

»Snapchat har selv været meget kortfattede i deres udtalelse om, hvad opdateringen skyldes. Men de har 100 procent sikkert lavet nogle beregninger, som viser, at det er den her vej, Snapchat er nødt til at tage for at kunne overleve som platform i fremtiden også.«

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu frygter forældre MDMA i...
bt.dk
Premier Leagues værste indkøb kåret:...
bt.dk
'LA'ere går imod burkaforbud, men vil...
bt.dk
DF om pædofili-sag: Det her kan vi...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx