Af - 25/05-14 12:29; Opdateret: 25/05-14 13:52

Har du undret dig over, hvem '/Nadia' er?Har du undret dig over, hvem '/Nadia' er?

Metroxpress leverer spræl og nyheder i dit feed - og nu bliver det personligt.

storybild

Nadia er dit bindeled til metroxpress-redaktionen, styrer slagets gang på Facebook og holder øje med din feedback på Instagram og Twitter. (Billede: Lasse Bak Mejlvang)

Hvem er du?

Jeg hedder Nadia og er din Facebook-kaptajn - dit bindeled til metroxpress-redaktionen på avis og mx.dk. Det er mig, du kan skrive til via Facebook, Instagram og Twitter, hvis du har et tip, spørgsmål eller kommentarer til vores artikler.

Jeg følger løbende med i kommentarerne på Instagram under #metroxpress - og læser med og kommenterer ofte på Facebook.

Så dine kommentarer påvirker ofte de nyheder, vi producerer, og inspirerer os.

Hvad er meningen?

Det er min fornemste opgave at sørge for, at de bedste historier når ud til dig.

Sammen med redaktionen udvælger jeg derfor en blanding af dagens vigtigste og mest rammende nyheder, som jeg serverer for dig på de sociale medier.

Sommetider skriver jeg mit navn efter indlæg, da jeg gerne vil kickstarte en debat - og det gør man sommetider bedst ved at bruge sig selv og gøre det personligt.

Jeg oplever også ofte, at kommentarerne bliver mere konstruktive og interessante, når jeg skriver navn på et indlæg.

Jeg er helt med på, at det kan virke uvant. Men når der nu er en vært i nyhederne på tv og i din radio - hvorfor så ikke også på Facebook?

Hvad er det jeg får, når jeg synes godt om metroxpress på Facebook?

Har du åbnet metroxpress det seneste år, har du sikkert bemærket, at vi blander selvstændige, dagsordensættende nyheder med blødere, underholdende og fascinerende stof.

Vi arbejder på at finde fortællinger, der kan forundre, skabe debat og vække følelser. Engang imellem kan de endda få os til at stoppe op midt i en travl dag og tænke lidt ekstra over tingene. Dét er noget værd, og derfor er det en del af det, jeg vil levere i din Facebook-strøm.

Du er altid velkommen til at skrive en besked til mig på Facebook eller via god gammeldags mail på nani@mx.dk.

/Nadia

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx