Af Sebastian Kirk - 19/01-18 12:03

Et år med Trump - se hans vildeste tweets herEt år med Trump - se hans vildeste tweets her

Det er ingen hemmelighed, at Donald Trump, er svært glad for Twitter

storybild

(Billede: MANDEL NGAN)

I morgen er det præcis et år siden, han blev indsat som USA's præsident, og i den anledning har vi lavet et sammendrag af Trumps første år set fra det sociale medie.

De tørre tal:

  • 46,8 mio. følgere (nr. 20 i verden)
  • Følger 45 konti - primært familie, folk fra hans stab og Fox News-journalister
  • 36.809 tweets i alt (9 om dagen)
  • Oprettede sin konto i marts 2009
Siden indsættelsen 20. januar 2017:

  • 2.471 tweets (6,8 om dagen)
  • +26,5 mio. følgere (72.702 om dagen)
Mest likede tweet:

'Hvorfor vil Kim Jong-Un fornærme mig ved at kalde mig 'gammel', når jeg ALDRIG kunne finde på at kalde ham 'lav og fed'? Ak ja, jeg prøver så hårdt på at være hans ven - og måske vil det ske en dag!'

12. november 2017.

271.286 retweets og 617.280 likes.

Mest delte tweet:

'#FraudNewsCNN #FNN' (vedhæftet var en video, hvor Trump angriber en person til en wrestling-kamp. Personens ansigt er blevet skiftet ud med nyhedsmediet CNN's logo)

2. juli 2017.

261.144 retweets og 586.196 likes

Kontroversielle tweets:

'Hvis NFL-fans nægter at tage til kampe, før spillere stopper med at udvise disrespekt for vores flag og land, vil I hurtigt se ændringer. Fyr eller suspender!'

24. september 2017

En kommentar til afro-amerikanske Football-spillere, der knælede under den amerikanske nationalsang før kampe. Det gjorde de for at sætte fokus på politivold mod sorte i USA.

'I det østlige USA kan det blive den KOLDESTE nytårsaften i historien. Måske kunne vi bruge lidt af den gode gamle globale opvarmning, som vores land, men ikke andre lande, skulle betale BILLIONER AF DOLLAR for at beskytte imod. Tag varmt tøj på!'

29. december 2017

Enten lavede præsidenten her et seriøst emne om til en joke, eller også forstår han ikke, hvad global opvarmning betyder (det betyder ikke, at det ikke kan være koldt om vinteren).

'Giv folket en pause - FAKE NEWS-medierne prøver at sige, at omfattende indvandring i Sverige fungerer helt perfekt. IKKE!'

20. februar 2017

Dagen før havde præsidenten omtalt et terrorangreb i Sverige, som aldrig var fundet sted. Det fik de svenske myndigheder til at rynke på panden.

'Efter konsultation med mine generaler og militæreksperter, bemærk venligst, at USA's regering ikke vil acceptere eller tillade transkønnede personer i nogen som helst stilling i den amerikanske hær. Vores militær skal være fokuseret på afgørende og overvældende sejre og kan ikke belastes med de enorme medicinske omkostninger og forstyrrelser, som transkønnede i militæret ville medføre. Tak'

26. juli 2017

Over tre tweets bekendtgjorde præsidenten, at han havde genindført det forbud mod transkønnede i militæret, som hans forgænger, Barack Obama, havde ophævet.

'FAKE NEWS-medierne (fallerende New York Times, NBC News, ABC News, CBS og CNN) er ikke mine fjender, det er det amerikanske folks fjender!'

17. februar 2017

Trump har lige siden sin indsættelse - og op til - ført en lang kamp mod næsten alle andre amerikanske medier end det konservative medie Fox News.

'På trods af den konstante negative presse covfefe'

31. maj 2017

Dette mystiske tweet gik straks viralt og blev genstand for jokes og memes verden over. Det nåede at få over 100.000 likes og retweets, inden det blev slettet igen efter fem timer. Trump sendte efterfølgende dette tweet ud:

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bemærkede du de søde detaljer?...
bt.dk
Oister ændrer ulovligt mobilabonnement
bt.dk
Bankfolk deler dramatisk foto efter...
bt.dk
Efter rygter om affære med Løkke: Nu...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx